Sundhedsdebattør: “Hvis du vil være sund, kommer du aldrig i mål”

Skal man tro medierne og den generelle opfattelse af, hvordan man skal leve sundt, handler det altid om krop og kost. Men det er misvisende, mener sundhedsdebattør Morten Elsøe.

”Der findes ingen definition på, hvad det vil sige at være sund. Så hvis man har som mål at være sund, kommer man aldrig i mål, for der er ingen målstreg,” siger han og mener, at snakken om sundhed er alt for bred. Han vil hellere tale om trivsel. Vores generelle trivsel kan vi bedre se for os som noget, vi kan skrue op og ned. Samtidig er trivsel noget individuelt og har ikke en færdig opskrift.

Morten Elsøe er cand. scient. i molekylær ernæring og fødevareteknologi, er indehaver af Livsstilshuset i Aarhus og har i flere år arbejdet med og debatteret ernæring, vægttab og punktering af madmyter. Han har en kritisk tilgang til diætindustrien og mener, at der er for lidt kontrol med alle de påstande, der florerer fra folk, der kalder sig ernæringseksperter.

Hyperfokuseret på mad

”Problemet er, at vi bliver fortalt, at hvis vi skal have det bedre, skal vi fokusere mere på kost og krop. Men mig bekendt er det ikke et faktum i lykkeforskningen, at vi får det bedre, når vi fokuserer på det.”

Især mad fylder rigtig meget, når man taler om sundhed. Både generelt og med hensyn til komponenter og sammensætning og hvornår vi skal spise hvad.

“Vi bliver hyperfokuseret på mad, og det ekstreme fokus er alt for stort i forhold til, hvor lille en rolle det spiller for vores generelle trivsel,” mener han.

Støt vores forskning

Skyld, skam og dårlig samvittighed

Et af problemerne med det voldsomme fokus på mad er ifølge Morten Elsøe, at vi bliver påduttet at tro, at vi vil blive lykkeligere, hvis vi følger en bestemt diæt. At vi vil tabe os, hvis vi følger en juicekur, Keto-kur, går uden om kulhydrater, undlader at spise sukker, fedt – eller hvad diætindustrien peger på. Og når vi så ikke kan holde kuren og ”falder i”, får vi kronisk dårlig samvittighed, fordi vi ikke kan leve op til det, vi tror, er det rigtige at gøre.

Og det bidrager yderligere til problemet, at folk føler skyld, skam og har dårlig samvittighed. Jeg oplever, at netop de følelser er der mange mennesker, der spiser rigtig mange kalorier på som trøst.

Morten Elsøe kalder det et smart greb fra diætindustrien, at man lægger ansvaret over på forbrugerne. Det er ikke deres produkt, der fejler noget, men det er forbrugernes viljestyrke, der ikke er stærk nok, fornemmer man. Og resultatet er, at de ikke opnår det vægttab, som i udgangspunktet var ønsket.

Samtaleterapi i stedet for kostplaner

Selv om man bør droppe at snakke om at opnå en bedre sundhed generelt og i stedet bør tale om at få en bedre trivsel, kan det ifølge Morten Elsøe stadig godt give mening at ændre på sine madvaner og motionsvaner. Hvis kroppen sætter begrænsninger i din livsudfoldelse, eller hvis madvaner påvirker din livskvalitet negativt, så er det et problem, som du kan gøre noget ved. Så er der et håndgribeligt mål, som du kan påvirke igennem ændret adfærd.

Og metoden er ifølge sundhedsdebattøren at fjerne fokus fra mad.

”Det var min store åbenbaring for nogle år siden. Behandling af dårlige spisevaner opnås ikke med kostplaner og diæter, men med samtaleterapi. Det handler om at få ændret dine tanker. Kostplaner holder typisk personen fast i en kronisk pendulering mellem tvangsunderspisning og en tvangsoverspisning. I en periode spiser man mindre, end man har brug for, og bagefter spise man mere, fordi nu må man indtil næste kur. Man svinger mellem yderpunkterne i stedet for at være i midten, hvor der er plads til alle fødevarer, og hvor det handler om mængder” siger Morten Elsøe, som mener, at vi skal lære at lytte og forstå vores krop og lære at tackle vores følelsesliv med andet end mad.