Kære Simon,
Tak for at nævne vores kampagne “Du har altid et valg” – og når jeg læser dit indlæg, så ser jeg faktisk ikke, at vi er så uenige.
Du skriver, at Muskelsvindfonden tror på valg. At man skal have muligheden for at vælge, hvordan man vil leve sit liv. Du skriver, at du tror på frihed og ansvar.
Det glæder mig, for det er jo der, at det hele starter.
Selvfølgelig er det ikke sådan, at alle mennesker skal gå gennem tilværelsen med lige gode kort på hånden. Nogle er heldige. Andre er uheldige. Det er livets vilkår.
Men når vi siger “du har altid et valg”, så handler det om en erkendelse, som vi alle sammen kan gøre os. Nemlig at vejen fra et svært udgangspunkt og frem mod en bedre tilværelse, den starter altid hos dig selv.
Det er dig og mig, der skal tage et valg for netop vores eget liv. Også selvom alle ikke kan træffe de samme valg.
I Liberal Alliance ved vi udmærket, at mange danskere har brug for hjælp fra fællesskabet til at leve et værdigt liv. Ja, måske hjælp til at man kan træffe et valg.
Men ingen kan rigtig hjælpes, før man erkender, at valget om at stræbe for at forbedre sin egen situation, starter hos en selv.
I Liberal Alliance bliver vi ofte skudt i skoene, at vi vil spare på kernevelfærden, men det er forkert. Vi vil gerne sikre, at de danskere, der har brug for hjælp, også får den.
Vi vil spare på bureaukratiet og de “kolde hænder”. Det er det, som står i vejen for danskernes frie valg.
Kære Sólbjørg,
Først og fremmest tusind tak for dit svar – det sætter jeg virkelig stor pris på.
Når det er sagt, må jeg dog fastholde, at vi ser forskelligt på sagen. Jeg synes stadig, at jeres kampagne på flere måder trækker debatten i en uhensigtsmæssig retning.
Jeg forstår udmærket, at ideologi og skarpe punchlines ikke nødvendigvis hænger sammen med den handicappolitik, man ønsker at fremme. Men jeg mener alligevel, at jeres kampagne er med til at sende et signal om, at der er et valg for alle uanset hvad – og i min optik er det netop dét, mange mennesker i praksis ikke har. Uanset hvordan de vælger at forstå og håndtere deres egen situation.
Det er derfor, jeg finder kampagnen både problematisk og provokerende – og det er en oplevelse, jeg deler med mange andre. Det gør ondt at læse den slags budskaber, særligt i lyset af den nuværende handicappolitiske virkelighed. Og jeg kan forestille mig, at der også er mange andre grupper eller minoriteter, som kan føle sig tilsvarende oversete eller misforståede.
Derfor synes jeg, det bliver for nemt blot at sige, at man har et valg.
Endnu en gang tak for din kommentar.
Bedste hilsner,
Simon