Ligestilling handler (også) om penge 

Det står faktisk sort på hvidt. Tal fra VIVE fortæller, at et menneske med større fysiske funktionsnedsættelser faktisk tjener 12.400 kr. mindre i snit pr. måned end mennesker uden en funktionsnedsættelse. Det er en markant forskel. 

Derfor har staten lovmæssigt sikret, at alles udgangspunkt er ens. Her er kodeordet ‘udgangspunkt’.  

Når vi står bag den økonomiske startlinje, skal mennesker med handicap ikke starte flere meter bagud i livets kapløb, blot fordi de har et handicap. Det skal med andre ord ikke være dyrere at eksistere på grund af ens handicap.  

Derfor kan mennesker med handicap søge om dækning af de ekstra udgifter, de har, på grund af deres handicap. Det hedder ‘merudgifter. Det har staten sikret. Men den ret bliver forvaltet helt forkert af kommunerne, mener Muskelsvindfondens politiske chef, som påpeger, at antallet af mennesker med handicap, der bliver kompenseret for deres merudgifter, er næsten halveret siden 2016:

“Spareøvelsen fra kommunernes side har alvorlige menneskelige konsekvenser. Vi har set en udvikling, hvor færre og færre bliver kompenseret for deres reelle handicapbetingede ekstraudgifter. Vi ser voldsomt omfattende sager, hvor borger og kommune diskuterer småbeløb i månedsvis, mens borgeren mangler sin kompensation og bliver kørt psykisk ned,” fortæller Thomas Krog, politisk chef i Muskelsvindfonden. 

Samlet har kommunerne skåret over en kvart milliard kroner af deres dækning, præcist 250.422 kr., hvilket svarer til en tredjedel. På børneområdet har kommunerne sparet 184.755 kr. siden 2016 og 65.677 på voksenområdet. Besparelsen sker samtidig for en målgruppe, som i forvejen har væsentligt mindre på bankkontoen. 

Kvalme ved besked i e-boks 

Julie Strube er én af de mange mennesker, som ikke kan få dækket de merudgifter, der følger med hendes handicap. Hun har muskelsvind, er kørestolsbruger og har derfor ekstra udgifter, som er relateret til hendes handicap.  

I fem år har hun nu kæmpet med sin kommune om at få dækket de ekstra udgifter,
som blandt andet en handicapbil og hendes medicin giver hende. Både det økonomiske
pres og kampen med kommunen har store konsekvenser for hendes hverdag.  

“Det påvirker mig mentalt at skulle kæmpe så meget med kommunen om noget, som jeg ved, at jeg har ret til,” siger Julie Strube, der er så stresset, at hun reagerer med hjertebanken, kvalme og rysten på hænderne, hver gang hun modtager en besked fra kommunen i sin e-boks.   

Drop minimumsbeløbet 

Ordet ‘merudgifter’ lyder måske lidt kedeligt, men det dækker faktisk økonomisk ligestilling i sin reneste form. Man skal ikke straffes økonomisk for noget, man ikke selv har valgt.
Men ifølge Thomas Krog bruger kommunerne en masse ressourcer på at sno sig uden om at skulle kompensere mennesker med handicap. Han mener, at de gør det ved at presse ansøgere ned under minimumsgrænsen. Hver ansøger har nemlig et minimumsbeløb på 608 kroner, og hvis en ansøgers kompensation ligger herunder, skal kommunerne ikke dække udgifterne. 

Det er blandt andet det, Muskelsvindfonden oplever, sker i Julie Strubes sag. Hun har det ene øjeblik kunnet få dækket bestemte merudgifter, men har samtidig fået frataget andre dele af dækningen, så beløbet igen endte under minimumsbeløbet, fortæller Thomas Krog. Muskelsvindfonden foreslår derfor en ny model for merudgifter, som skal forenkle reglerne. Den kan du se lige her.  

Professor: Kommunerne laver mange fejl 

Thomas Krog står ikke alene med kritikken af kommunernes forvaltning af merudgiftsreglerne. Ifølge professor i socialret ved Aalborg Universitet, John Klausen, er der store problemer med retssikkerheden i kommunernes praksis, når det gælder merudgifter. Han tolker også, at fejlene kan handle om, at kommunerne forsøger at spare: 

”Der sker rigtig mange fejl på dette område. Fejlene kan dække over, at man forsøger at spare mere, end hvad godt er, men også over, at man ikke har de nødvendige ressourcer, eller at de medarbejdere, der behandler sagerne, ikke har de rette kvalifikationer. Givetvis er det en kombination,” siger han.

Muskelsvindfonden har et helt konkret forslag til, hvilken model kommunerne kunne arbejde ud fra fremover for at mindske bureaukrati, og derved sikre, at mennesker med handicap bliver økonomisk ligestillet. 

Se Muskelsvindfondens model her