Et brev med en kærlighedserklæring
Da Morten tog på arbejde dagen efter, satte Sabrina sig ned og skrev et langt brev til ham med svaret på alle de tanker, der var gået gennem hovedet på hende. Et brev, som Morten har gemt.
Da Morten kom hjem, og så brevet på spisebordet, troede han, at det var et farvelbrev, der lå til ham, og at Sabrina trak sig fra forholdet, fordi hun ikke kunne leve med hans diagnose.
”Min første tanke, da jeg læste brevet var ’nå, det var det’. Først tolkede jeg hendes ord, som om hendes drømme ikke harmonerede med min diagnose. Det var først på de sidste sider, det gik op for mig, hvad det egentlig var, hun skrev,” siger han.
Og Mortens første antagelse og frygt blev gjort til skamme, da brevets egentlige budskab gik op for ham. Sabrina havde nemlig fundet frem til, at alt det andet ved ham vejede tungere end diagnosen.
“Jeg havde læst om hans diagnose, så jeg forstod, hvad det ville komme til at betyde for vores liv sammen. Men jeg kunne mærke, at det gode, vi har sammen, vejede meget tungere. Det har jeg ikke haft med nogen før. Så derfor skrev jeg i brevet til Morten, at jeg gerne ville gå videre. At jeg gerne ville stå sammen med ham. Uanset hvad der sker. Så tager vi den sammen,” fortæller Sabrina om sine linjer i det håndskrevne brev og fortsætter med flere gode ord om hendes kæreste, der smiler lidt forlegent.
”Han er selvstændig, han har styr på sit liv, han er flot, han er empatisk. Alle de her ting overtrumfer den sygdom. Så længe han forbliver den, han er psykisk, så kan jeg godt forholde mig til, at der er noget fysisk, han måske går ned på. Alt det andet overtrumfer, og det er det, der får mig til at blive,” siger hun.
Den pragmatiske og den følsomme
Når Morten skal beskrive, hvad der egentlig var på spil for ham, og hvordan det føltes potentielt at kunne blive droppet på grund af et handicap, kommer den sindige jyde frem i ham.
”Jeg tror, at jeg er i stand til at affinde mig med rigtig mange ting,” siger han, og Sabrina stemmer i med et
”det tror jeg også,” inden Morten fortsætter:
”Og selv det at blive valgt fra på grund af mit handicap, ville jeg nok også kunne affinde mig med. Jeg er måske lidt irriterende pragmatisk. Ingen tvivl om, at det ville være et nederlag for mig, men jeg tror, jeg ville kunne vende det til noget konstruktivt og komme videre.”
Sabrina er den diametrale modsætning til Mortens pragmatiske tilgang til livet, og hun mener, at de supplerer hinanden godt på den måde.
”Mortens evne til at tænke pragmatisk og positivt hjælper mig, fordi jeg nogle gange kan være lidt sortseende. Til gengæld er han også begyndt at åbne mere op og tale mere om sine følelser,” siger Sabrina og fortæller, at netop det giver hende håb for, hvordan Morten vil tackle diagnosens progression.
”Dermed ikke sagt, at det ikke bliver svært, og at han ikke vil lade sig påvirke af det, for det tror jeg bestemt, han vil, men jeg tror også, han har ressourcerne til at komme igennem det bedre, end de fleste vil.”