Grøn Koncert er folkesjæl
Året var 1982, Tuborg søgte en ny partner med muskler, og det blev starten på et lykkeligt ægteskab mellem Tuborg og Muskelsvindfonden. I dag handler ægteskabet om meget mere end musik og øl.
Året var 1982, Tuborg søgte en ny partner med muskler, og det blev starten på et lykkeligt ægteskab mellem Tuborg og Muskelsvindfonden. I dag handler ægteskabet om meget mere end musik og øl.
Da Dyrehavsbakken i 1982 fejrede 400-års fødselsdag, var gaven fra Tuborg det, vi i dag betegner som den første ’Grøn Koncert’. Det blev så stor en succes, at Tuborg ville fortsætte, men musklerne til at afvikle koncerterne manglede, og derfor så Tuborg sig om efter en samarbejdspartner.
Lige siden har Tuborg og Muskelsvindfonden været sammen om at skabe en koncertrække i den gode sags tjeneste. Grøn Koncert er sat i verden med et ønske om at skabe fest, fællesskab og musikalske oplevelser – samtidig med, at der tjenes penge til Muskelsvindfonden.
”Det handler ikke kun om musikken og om at drikke flere øl eller noget så kedeligt som overskud. Det handler også om, at vi skal komme mere i øjenhøjde med mennesker med handicap,” fortæller forhenværende sponsorchef ved Tuborg, Peter Giacomello.
Grøn Koncerts identitet blev i 2017 fornyet, og koncertkaravanen blev omdøbt til Grøn. Ifølge nuværende sponsorchef Christopher Bak Billing hænger Grøn, Tuborg og Muskelsvindfonden sammen som ærtehalm, og Grøn har stadig kæmpestor betydning for Tuborg. Grøn er ifølge ham et sammenkog, der på allerbedste vis synliggør, hvad Tuborg står for.
”Grøn rammer bredt og appellerer til hele Danmarks befolkning – det gør Tuborg også. Hver tredje øl, der bliver solgt i Danmark, er en Tuborg. Grøn Koncert er Tuborg i materialiseret form. Grøn Koncert er folkesjæl,” forklarer han.
Tager man et kig i krystalkuglen og kigger på udviklingen af Grøn i fremtiden, er Christopher ikke i tvivl om, at oplevelserne vil blive endnu bedre i fremtiden, men stadig være tro imod det, som Grøn står for, nemlig musik og fællesskaber.
”Trods den rivende udvikling i samfundet, så formår Grøn at genopfinde sig selv, tilpasse sig, men vigtigst af alt stadig forblive Grøn. Så vi også i fremtiden vil have et sted at samles omkring de gode musikalske oplevelser med en Tuborg i hånden,” lyder det fra sponsorchefen.
Bliv medlem af Muskelsvindfonden og få viden, nyheder, netværk og rådgivning. Det koster kun 200 kr. om året.
Bliv medlem
Del din mening
Eller login med din email
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
leders
nyheds
podcasts
politiks
portraets
qas
smaas
smaa-samtalers
storys
videos
posts
Ingen resultater