Rasmus Brygger: “FN-kritikken kan give blå mærker i den danske selvforståelse”

Rasmus Brygger er ligebehandlingschef i Institut for menneskerettigheder, som har en særlig rolle på handicapområdet ift. at fremme og overvåge gennemførelsen af FN’s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap.

1

Ifølge FN’s kritik eksisterer der en del fordomme om mennesker med handicap i det danske samfund, hvilket er med til at forhindre inklusion – hvilke fordomme er der tale om? 

Der eksisterer rigtig mange fordomme, som at mennesker med handicap ikke kan selv, vil selv eller har egne holdninger til deres liv.

Og i den politiske forståelse af handicap er det samfundet og kommunen, der ved bedst, frem for den enkelte person, som har et handicap.

Det handler grundlæggende om, at man skal se mennesker med handicap som hele mennesker og ikke kun som nogle, der har en diagnose eller en funktionsnedsættelse.

For at komme fordommene til livs skal vi først og fremmest tale om dem, og så skal vi have langt mere politisk og mediemæssigt fokus på mennesker med handicap. Og i højere grad anerkende, at det faktisk ikke går så godt på området, som vi måske til tider kan bilde os selv ind.

2

Hvad hæfter du dig ved i kritikken fra FN?

At mulighederne for at leve livet på lige vilkår med andre mennesker er ofte ikke til stede, og hvad værre er, så er det på mange områder gået tilbage.

Noget, vi bl.a. blev kritiseret for, er institutionaliseringen, altså at mennesker med handicap bliver flyttet på institution uden samtykke. I det ligger der et grundlæggende syn på mennesker med handicap som nogle, samfundet hjælper på samfundets præmisser og ikke på den enkeltes præmisser. Den tankegang er dehumaniserende, og det er bekymrende ift. at sikre gode vilkår for mennesker med handicap.

3

Tror du, at FN-kritikken kan fungere som en øjenåbner for danskerne, så vi i højere grad nærmer os en fælles forståelse af virkeligheden for mennesker med handicap?

Jeg tror, at FN-kritikken kan give blå mærker i den danske selvforståelse. Vi er et rigt velfærdssamfund, hvor vi har og bør have høje forventninger til, hvordan borgere i det her land bliver behandlet.

Den tilgang, FN har, når de eksaminerer, handler jo også om at se på, hvad det er for nogle muligheder, man har som land. Så når vi har den velstand, vi har i Danmark, forventer de mere af os end af mange andre lande.

4

Hvorfor er det vigtigt at skrive handicapkonventionen ind i dansk lov, som FN-rapporten opfordrer til?

Formelt set betragter den danske stat allerede handicapkonventionen som en del af dansk lov, men FN kan alligevel se en tilbageholdenhed hos de danske domstole ift. at tillægge handicapkonventionen vægt. Det kan betyde meget i de konkrete sager.

En større inkorporering kan i høj grad hjælpe med at give legitimitet til mennesker med handicaps rettigheder, fordi det grundlæggende syn på handicap i handicapkonventionen er, at handicap opstår som en kombination af funktionsnedsættelser og barrierer i samfundet. Det betyder, at samfundet har et medansvar for at mindske de forhindringer, den enkelte har. Det er en god og sund tilgang, som vi skal have meget mere af i dansk politik og i den danske samfundsdebat.