UNIVERSELT DESIGN

Du tænker ikke over den manglende elevator, før du selv skal bruge den

Som menneske med handicap lever man ofte i et parallelspor – universelt design er løsningen, siger ekspert i tilgængelighed, Camilla Ryhl.

Camilla-Ryhl-farver-1-aspect-ratio-1917-1263

Foto: Bevica Fonden

100%
Af Anne Reil-Gammelgaard
12. december 2024
Læsetid 3 min.
1

Camilla Ryhl er uddannet arkitekt og har specialiseret sig i universelt design og tilgængelighed. Hun blev i 2010 Nordens første professor i Universal Design ved Bergen arkitekthøjskole i Norge. Hun er forskningsdirektør hos Bevica Fonden, som arbejder for mest mulig selvstændighed og uafhængighed for mennesker med bevægelseshandicap.

1

Hvilken betydning kan manglende tilgængelighed i det offentlige rum have for et menneske med handicap?

Når det offentlige rum, herunder både bygninger, byrum og offentlig transport, ikke er tilgængeligt for mennesker med handicap, betyder det, at man som borger bliver udelukket fra fællesskabet og fra alle de aktiviteter og muligheder, som mennesker uden handicap har adgang til. Det gælder uddannelse, arbejdsmarkedet, sundhed, kulturliv, fritidsliv, digitale fora osv. – alt det, der danner rammerne for et levet liv i det fællesskab, et samfund udgør.

Selv hvis man kan låne bøgerne på biblioteket digitalt, lytte med på forelæsningen hjemmefra eller blive kørt i en særtransport til en sommerlejr, så er man ikke en del af fællesskabet omkring aktiviteterne, og man bliver usynlig.

Det betyder også, at man ikke har mulighed for at improvisere, når man er på biblioteket og opdager, at der er en spændende forelæsning, eller være med til at fortælle de sjove historier i bussen på vej til sommerlejren. Man lever i et parallelspor og er ikke inkluderet i fællesskabet.

2

Hvilken betydning har manglende tilgængelighed for samfundet generelt?

Det har selvfølgelig konsekvenser for samfundet, når man ekskluderer en større gruppe af borgere ved at lave særlige løsninger for dem, fremfor at integrere diversiteten i brugerbehov i helhedsløsningerne. Det betyder helt konkret, at man ikke har samme mulighed for at deltage og bidrage til samfundets udvikling, som mennesker uden handicap har. Og det betyder bl.a., at mennesker med handicap ikke bliver tydelige stemmer i samfundet og heller ikke synlige i gadebilledet og i det offentlige rum. Derved forbliver den manglende inklusion en blind vinkel både for samfundet og for den enkelte borger.

Den manglende tilgængelighed er tydeligst, når man har brug for den, og den ikke er der. Alle mennesker, som bevæger sig gennem byen med hjul ved det. Både kørestolsbrugere, turister med rullekufferter og forældre/bedsteforældre med barnevogne ved, hvor ekskluderende byen er, når der mangler tilgængelighed. Men mange flere har nok en blind vinkle for problemet, når de ikke selv har brug for tilgængeligheden.

Så mange savner større tilgængelighed i det offentlige rum

  • 81 procent af respondenterne med fysiske handicap svarer i en rundspørge, at de samlet set oplever det som besværligt eller umuligt at rejse med tog og bus.
  • 48 procent svarer i rundspørgen, at de deltager i færre fritidstilbud og besøger familie og venner mindre, fordi de er nødt til at vælge offentlig transport fra pga. deres handicap. 33 procent siger, at det får dem til at føle sig mere ensomme.
  • 84 procent af respondenterne med fysiske handicap svarer i et spørgeskema, at de oplever, at det er umuligt, eller at de ikke uden besvær kan komme ind og rundt i bygninger, som alle benytter. 75 procent svarer desuden, at det samme gælder generelt for den by, de bor i.
  • 49 procent af respondenterne med handicap kan ikke uden besvær anvende digitale enheder eller løsninger.

Kilde: Danske Handicaporganisationer

3

Skal vi forholde os anderledes til tilgængelighed, end vi gør nu?

Tilgængelighed, som vi forstår begrebet i Danmark, handler primært om fysisk tilgængelighed og niveaufri adgang, og ikke om de mange andre nuancer i funktionsevner, som vi alle bærer på.

Den oplagte løsning er at arbejde mere ambitiøst og målrettet med universelt design, der som begreb netop anerkender, at vi alle har brug for forskellige tiltag gennem livet, der imødekommer vores forskellige funktionsevner.

4

Hvad er universelt design?

Når man arbejder med universelt design, inkluderer man diversiteten i alle evner, både fysiske, sanselige, kognitive og emotionelle. Det betyder, at man i det offentlige rum sikrer både niveaufri adgang, brugerorienterede måder at vise vej på, godt lys, god akustik, god skiltning, masser af sidde- og hvilepladser osv., som en del af helhedsløsningen og ikke som et add-on-tiltag, der skal kompensere for de behov, man glemte i første forsøg.

Når man arbejder med universelt design, sikrer man ligeværdighed og variation i både løsninger og muligheder, og dermed undgår man at skabe parallelspor og eksklusion.

Del din mening

  1. Jonna Mølgaard siger:

    Fantastisk artikel. Vi mangler nemlig helt generelt en diskussion om tilgængelighed. Og det er så fint beskrevet i denne artikel

Skriv et svar

Ingen resultater