SIMON SIGER

Det kunne have været mig til De Paralympiske Lege

Tilbage i 2005 blev jeg tilbudt en plads på landsholdet til de Paralympiske Lege i Beijing 2008, og jeg stod overfor en svær beslutning, skriver formand for Muskelsvindfonden, Simon Toftgaard Jespersen, op til PL i Paris, som starter den 28. august 2024.

Af Simon Toftgaard Jespersen

25. august 2024

Læsetid 9 min.

De fleste, der kender mig, vil sikkert kun trække på smilebåndet over overskriften. For ja, jeg har aldrig ligefrem været kendt for mine sportslige evner – tværtimod, desværre. Jeg er typen, der altid har følt mig mere hjemme på sidelinjen end på selve banen, og bolden har aldrig været min bedste ven.

Ikke desto mindre taler overskriften sandt. Jeg har faktisk engang haft muligheden for at komme med til De Paralympiske Lege.

Simon Toftgaard Jespersen

Født og opvokset i Kolding, men bor i dag i Aarhus.
Uddannet cand.mag i medievidenskab på Aarhus Universitet.
Kæreste med Elisabeth og far til Alberte.
Har været konferencier på Grøn siden 2010.
Har være politisk engageret i Muskelsvindfonden siden 2010.
En af hans visioner for Muskelsvindfonden er at skabe større synlighed og gennemslagskraft for mennesker med handicap, der bidrager til at skabe de bedste vilkår for at leve det liv, den enkelte har lyst til.
Simon er aldrig bange for at bruge sig selv, sin humor eller et godt glimt i øjet til at nå ud over kanten med sine budskaber. Mangel på humor er det værste handicap, sagde hans forgænger Evald Krog altid.

Året er 2005, og jeg er netop blevet færdig med en sportsdag i hedengangne Vejle Amt på tværs af børn og unge med handicap og deres venner fra folkeskolen. Et årligt arrangement, der var lig med en hel dag fri fra skole – ja tak!

En ældre mand kommer over til mig og fortæller, at han ser et talent for at spille petanque, eller boccia, som det hedder i den verden. Kort fortalt en sportsgren, hvor det handler om at få sin egen kugle tætteste på ‘grisen’, og kan man ikke kaste, så kan man trille ved hjælp af en halv tagrende i varierende længde.

Ikke nok med at være et talent, den ældre mand er landstræner og tilbyder mig en plads på holdet til De Paralympiske Lege i Beijing i 2008, hvis jeg i de næste tre år er klar på at træne hårdt sammen med resten af landsholdsspillerne, der i øvrigt alle er over 50 år. Jeg var 15 på det her tidspunkt, talenter er jo ikke så gamle 😂

Jeg husker, at jeg fik hans telefonnummer, så jeg kunne ringe tilbage nogle dage senere med mit svar. Og ja, det var faktisk en svær beslutning. Jeg elsker sport, og pludselig var der en, der kunne se mit manglende talent. Se en usleben diamant. Desværre var det i boccia og uden kontakt til andre unge mennesker, så selvom PL var en drøm, så var det ikke min drøm.

Jeg takkede derfor nej til en karriere og en tur til Kina, og den beslutning skal landstræneren være glad for. Det kunne have været mig til PL, men jeg er mere tilskuer end atlet, og det er derfor også i den rolle, at jeg i næste uge pakker mine sydfrugter og drager mod Paris.

Kom så Danmark!

Simon Toftgaard Jespersen
Formand for Muskelsvindfonden