Det går bedre for de unge… eller gør det?

Det var et håb, som spirede ud fra et lille tal i den årlige Ungeprofilundersøgelse fra Hovedstadsområdet. Over 10.000 københavnere i alderen 15 til 30 år har svaret på undersøgelsen. Ni ud af ti svarede, at de har det ”godt” eller ”rigtig godt” i skolen og derhjemme, og det er lidt flere end i 2021. 

Jeg studsede over ordet ‘lidt’ i sætningen i pressen og slog tallene op. Hmm… et fald på to procent. Er der så grund til at have hænderne i vejret? Altså, er der et reelt håb at spore, en tendens eller..? Jeg spurgte Anne Görlich, som forsker i unges trivsel.

“Som jeg ser det, så er der ikke den store udvikling i tallene, fordi ser man på dem, som har svaret, at de ‘ikke har det godt’ eller har det ‘rigtig skidt’ i skolen og derhjemme, så er den gruppe lige så stor som tidligere,” forklarer Anne Görlich, der er lektor på center for ungdomsforskning på Aalborg Universitet og forsker i unges trivsel, og fortsætter: 

“Men jeg synes, der er grund til håb, fordi vi netop taler mere om det. Vi skal dog passe på, hvordan vi taler om det.”

“Der er en risiko for, at mistrivsel bliver en del af de unges selvforståelse. De spejler sig i, at det er sådan, de skal være.” 

Anne Görlich understreger, at der er en dobbelthed på spil. På den ene side er det godt at de unge har fået et sprog for at tale om mistrivsel men på den anden side kan det også påvirke, hvordan de ser på sig selv. Og så kan det ikke udelukkes, at det også påvirker den måde de svarer i spørgeskemaerne. Men selvforståelsen er ikke det eneste, som kan påvirke undersøgelsers tal. 

Hvordan har du det? 

Hvis man får stillet spørgsmålet; “hvordan har du det?” så er det faktisk et rigtigt stort spørgsmål at stille unge, understreger ungdomsforskeren. Svaret kan afspejle et øjebliksbillede, også selvom undersøgelsen spørger ind til de sidste 14 dage. 

Prøv selv at overveje spørgsmålet: “Hvordan har du det?”  

“Det er virkelig svært at forske i trivsel og mistrivsel. Det kan blive meget polariseret, og det kan tage fokus væk fra dem, som virkelig har det skidt og har brug for hjælp, fortæller Anne Görlich, hvis forskning tager udgangspunkt i interviews med unge. 

Når Anne ser på de hårde tal uden nuancer, skæver hun ikke kun til ungeprofilundersøgelsen, som jeg fremlagde for hende tidligere, men hun ser især på tallene i den nationale sundhedsprofil.  

“I de undersøgelser bliver tallene for mistrivsel højere for hver gang, man spørger unge. Og den stigning er man nødt til at tage alvorligt.”   

Perfekthedskulturen påvirker unges trivsel 

Hvis vi skal have procentdelen af unge, som trives til at stige, så skal der skrues på mange parametre. Det viser de mange forskellige rapporter, der findes om unges trivsel.  

Jeg griber fat i ét parameter. Et emne som er blevet synonymt med unge – især unge piger, nemlig perfekthedskulturen.  

En ny undersøgelse fra Sex & Samfund tegner et bekymrende billede af, hvor meget udseende og krop fylder i unges sociale liv, og derfor har betydning for deres trivsel. 

Hele 91 % af danske børn og unge har oplevet, at der bliver snakket grimt om andres krop og udseende i skolen. Det betyder, at unge hele tiden sørger for at være i kontrol med, hvordan de fremstår for at passe ind i fællesskaber.  

Det kaldes ‘kropskontrol’, og skaber et enormt pres på det enkelte barn. Men der er håb for, at vi kan hjælpe: 

“Det kræver en aktiv indsats fra de voksne omkring børn og unge at stoppe kropskontrol. De voksne skal gå foran og selv stoppe med negativ omtale af krop og udseende”, siger generalsekretær i Sex & Samfund, Majbrit Berlau i en artikel her på Pærspektiv. 

 Håbsbriller 

Derved ser det altså ikke ud til, at udviklingen nødvendigvis går den rigtige vej. Vi kan i hvert fald ikke udlede det af tallene. Men hvis vi alligevel insisterer på at tage “håbsbrillerne” på, kan man se flere positive noter i ungeprofilundersøgelsen, herunder at der også er et lille fald i andelen af unge, der føler sig ensomme. Det faldt fra 11 procent i 2022 til ni procent i 2023. 

Men igen… det er marginaler. Og det er netop her, man skal passe på med at konkludere for meget, både fordi det er svært at måle trivsel, og fordi de unge får rigtig mange spørgeskemaer stukket i hånden, fortælle Anne Görlich.  

“Man kan ikke konkludere store ting ud fra små afvigelser,” siger hun.