Forfængelighed, maskulinitet og muskelsvind
For Niels handler kampen for at holde sig i form også om forfængelighed. Da han fik diagnosen, fik han at vide, at han skulle have en dropfodsskinne, og det har han fået at vide lige siden. Men han har stadig ikke en. Og han vil gerne holde hjælpemidler hen, så længe han kan.
”Jeg tror stadig på, at jeg selv kan undgå den ved at træne og holde mig i gang. Jeg kan begå mig uden, så derfor gør jeg det. En dropfodsskinne passer heller ikke godt i en pæn herresko, og jeg skal ikke skifte til praktiske velcrosko. Det kan godt være, at folk synes, det er noget pjat, men jeg insisterer på at holde fast i det, jeg kan, så længe jeg kan, og på at se godt ud samtidig.”
Niels indrømmer også, at muskelsvind ikke harmonerer godt med den gængse opfattelse af den maskuline mand, og at hans stolthed ofte kan blive såret, når han ikke kan præstere som ”en rigtig mand”.
”Det er da ikke specielt maskulint at halte på det ene ben. Det er ikke særlig maskulint ikke at kunne tage slæbet. Det er jo os mænd, der siger ”flyt dig lige, den tager jeg”. Men maskulinitet handler også om at stå ved den, man er og turde være sårbar. Det er bare nemmere sagt end gjort. Men når jeg er i godt humør, og jeg klæder mig i det tøj, jeg synes er pænt, føler jeg mig maskulin. For så har jeg det godt med mig selv,” siger han.
Og hvad gør man så, når man er single og har muskelsvind og gerne vil møde en ny pige? Niels bilder ikke sig selv ind, at han kan skjule det, når han dater.
”Det bliver jo tydeligt allerede på første date, sådan som jeg sidder og krammer om stilken på vinglasset med mine krogede fingre. Men det følger jo med i pakken hos mig, og det fylder noget i min bevidsthed, når jeg skal præsentere mig. Men det afholder mig ikke fra møde nye mennesker,” siger han.
Del din mening
Eller login med din email
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
leders
nyheds
podcasts
politiks
portraets
qas
smaas
smaa-samtalers
storys
videos
posts
Ingen resultater