Den glemte nedskæring: Unge med handicap betaler prisen for manglende hjælp

Unge mennesker med handicap bliver ofte ikke længere kompenseret for deres handicap. I stedet henvises de til ensomhed og alle de negative symptomer, som følger med at være frataget selvstændighed og udelukket fra fællesskaber.

Siden 2017 er antallet af unge under 25 år med en hjælperordning mere end halveret. Det skyldes på ingen måder, at behovet er faldet.

Medicin betyder heldigvis, at flere børn overlever. Generelt er der større og større efterspørgsel på hjælp.

Undrende minister

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen er, af SFs handicapordfører Charlotte Broman Mølbæk, blevet spurgt, om hun kan forklare årsagen til, at antallet af unge under 25 år, der har en hjælperordning, er mere end halveret siden 2017. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Svaret er kort og godt: Nej, for loven er jo uændret. Se hele svaret her.

Direkte adspurgt på et åbent samråd sagde ministeren, at hun undrer sig over tallene og vil prøve at blive klogere på, hvorfor det er sket. Spændende, hvad den undren kan føre til.

Imens forsøger KL – i stil med Komiske Ali – at nægte problemets eksistens. Desværre har KL tydeligvis regeringens øre.

Rammeaftalen fra foråret, som LA, RV og K støtter, lægger trods et stigende behov for hjælp op til at reducere udgifterne på handicapområdet.

De unge mennesker med handicap, som både enkeltsager og statistik viser, at velfærdssamfundet i øjeblikket taber, bliver ignoreret.

Ingenting skal gøres

Siden foråret er der kommet en ny social- og boligminister, som også har fået lejlighed til at svare på de dramatiske tal. Tallene viser, at et stigende antal unge efterlades uden hjælp til at leve et aktivt liv med selvbestemmelse.

Svaret er desværre: Absolut ingenting! Læs svaret her.

Den omtalte orienteringsskrivelse løser på ingen måde det problem, tallene understreger. Mest urovækkende er dog, at den ansvarlige minister i svaret skriver, at hun forventer, at alle unge, der har ret til en BPA-ordning efter serviceloven, også får den bevilget og dermed får den hjælp, som der er behov for.

Svaret må skyldes, at ministeren er så ny, at hun ikke har haft tid til at sætte sig ind i området. For intet giver grund til sådan en forventning. Muskelsvindfonden vil tage fat i ministeren og forklare om virkeligheden for de unge, vi møder, der af åbenlyst økonomiske grunde nægtes den hjælp, de har behov for. Det kan f.eks. være Alexander Skytt, som fortsat kæmper for at få sin hjælperordning.

Danmark kan blive rigere

Var antallet af opstartsvirksomheder halveret, eller var nøgletal i finansministeriets regneark pludselig ændret voldsomt, uden en god forklaring, ville der lyde et ramaskrig og ny lovgivning indført. Men når det ”kun” handler om, at unge mennesker med handicap får frataget muligheden for at leve et godt og aktivt liv med selvbestemmelse og mulighed for at bidrage til verden omkring dem, sætter de ansvarlige kikkerten for det blinde øje.

Det skal vi have ændret. Som samfund har vi ikke råd til at sende en hel generation af mennesker med handicap ud på et sidespor, hvor de reduceres til omkostninger i et regneark. Danmark bliver på alle måder rigere, hvis vi inkluderer og støtter op, så også mennesker med handicap kan deltage og bidrage.

Thomas Krog
Politisk chef i Muskelsvindfonden