Filosofiprofessor: Sådan undgår du ekkokamre

Vincent F. Hendricks er professor i formel filosofi, forfatter og debattør samt grundlægger og leder af det tidligere Center for Information og Boblestudier. 

1

Hvad er problemet med ekkokamre?

Et ekkokammer er en tilstand, hvor ens meninger sovser mod væggen uden at blive udfordret, fordi ekkokammeret bekræfter os i alt det, som vi allerede tror på og mener. Det skaber politisk polarisering, hvilket igen har det med at forstærke sig selv, fordi folk i en gruppe føler sig forpligtede til at bakke op om et givent standpunkt.

Ekkokamre i sig selv er som sådan ikke et problem. Problemet er den hastighed, hvormed de opstår og spreder sig, også på et globalt plan og ikke kun i mindre lokalsamfund, som de gjorde engang, og så de samfundsmæssige og politiske konsekvenser de har.

2

Hvordan opstår ekkokamre?

De sociale platformes anbefalelsesalgoritmer får folk til at samle sig i grupper. Det er økonomisk smart for de sociale platforme at præsentere folk for ting og budskaber, som de kan genkende sig selv i og er enige i. Det skaber mere trafik og muliggør derfor mere reklamesalg.

Ekkokamre opstår på alle sider af det politiske spektrum og er på ingen måde forbeholdt yderfløjene.

3

Hvordan ser det ud med ekkokamre i Danmark?

Vi har ikke lige så tydelige ekkokamre i Danmark som i eksempelvis USA, hvor der er en stor politisk uenighed, bl.a. pga. af det parlamentariske system med to partier. I Danmark er der nærmere 16 væddeløbsheste – eller hvor mange partier, vi nu har lige nu – der løber afsted. Man bliver ikke tvunget til at lægge alle sine æg i én og samme kurv, som man mestendels gør i USA.

4

Hvorfor er det et problem, hvis der kun er to partier at vælge imellem som i USA?

Hvis du har et to-parti-system som i USA med to forskellige grupper, der trækker i hver deres retning uden nævneværdigt overlap, forstærkes polariseringen, og to vidt forskellige verdensbilleder kan decideret opstå.

Polariseringen er bl.a. opstået i kraft af den kommercialiserede presse i USA, som lever af opmærksomhed blandt andet igennem uenighed med den modsatte fløj, ligesom de sociale platforme lever af uenighed.

Der er også sket det, at Trump har udråbt den etablerede presse til folkets fjende nr.1, hvilket betyder, at medierne i højere grad er begyndt at tage politisk stilling, og så opstår der en polarisering i befolkningen.

5

Hvordan undgår vi ekkokamre?

Som det første skal vi kigge på forretningsmodellen på sociale platforme, som lever af at give folk mere af det, de i forvejen tror på.

For det andet skal vi blive bedre til at kigge på, hvorfor vi er uenige. Vi skal udfordre os selv ved ikke at lade politiske diskussioner handle om, hvorvidt vi er enige eller uenige – det interessante er, hvorfor vi er det.

Det kan man som medie gøre ved at invitere folk, som er uenige, ind til en diskussion. Og så kan det være, at de bliver enige, men det er ikke dét, der er pointen. Pointen er, at de skal få nuancer og perspektiver på deres holdninger – det er oplysning. Det er der, forståelsen for andre starter. For medierne er det tungt og tidskrævende arbejde, og så er det kedeligt tv, så derfor lader de være – desværre.

6

Hvordan kan man som NGO med et politisk budskab nå bredere ud end sit eget lille ekkokammer?

Stop med at hyle med de ulve, du er i blandt. Man bliver nødt til at tage diskussioner op med andre, som ikke kender til ens politiske ståsted eller køre kampagner steder, hvor folk ikke ved noget om én. Det kan for eksempel være i medier, som man ikke normalt kører kampagner i.

Hvis du skal gøre en forskel i en offentlighed, er det interessante ikke at give folk det, de forventer, men lidt af det, de forventer, og lidt af noget, de ikke forventer.