MIKROFONHOLDERI

Derfor kalder jeg mig selv spasser

Fordi jeg præsenterer mig selv som Spasser Mulle, har folk det med at glemme mit handicap meget hurtigt, skriver Mulle Skouboe.

52bdb4cc-b310-476f-ab55-506b64deed23-0-aspect-ratio-1917-1263

Foto: Thomas Rønn

100%
Af Mulle Skouboe
20. november 2024
Læsetid 3 min.
0

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning.

Ordet “spasser” får mange mennesker til at flyve op af deres stole. Hr. og fru Danmark får kaffen galt i halsen…

Hvorfor taler jeg så nedværdigende om mig selv? “Spasser” er jo et skældsord!

Men sandheden er: For mig er ordet “spasser” ikke et skældsord. Tværtimod. Det er en måde, hvorpå jeg har taget ordet i min magt. Jeg reclaimer ordet, præcis som LGBT+-mennesker gjorde med “bøsse” og “lesbisk”.

I 2024 må alle mennesker gå i det tøj, de har lyst til, se ud, som de gerne vil og identificere sig præcis, som de føler.

Men…

Fordi jeg kalder MIG SELV for “spasser,” ja, så skal jeg aflægge en 37-siders rapport om, hvorfor jeg foretrækker og ser mig selv som en spasser!

Tonen, der gør forskellen

Folk glemmer, at næsten alle ord kan være skældsord. Det er tonen bag dem, der gør forskellen. Jeg kan personligt godt bruge ordet “spasser” som et skældsord. Hvis jeg er ude at køre bil, og der er én, som ikke kører helt efter mit hoved, så kan jeg da godt (ligesom alle andre) tænke: “Hold kæft, en spasser!”

Nu er det jo heller ikke nogen hemmelighed, at jeg har to børn. I og med, at jeg har lært mine børn og deres venner, at jeg er spasser, så bruger de faktisk ikke rigtig ordet “spasser” negativt – i hvert fald ikke noget, jeg har hørt. Jeg har understreget kraftigt for dem, at det kun er mig, der er en spasser.

Børn og unge er vores fremtid

Hvis jeg kan ændre mine børn og deres venners syn på ordet “spasser” og gøre det til noget sejt, tror jeg på lang sigt, at det har en positiv effekt. På sociale medier får jeg næsten ingen hate, og jeg tror, det bunder i, at folk kan mærke, at sådan noget ikke bider på mig. Jeg er simpelthen ligeglad.

Jeg elsker mit handicap og det at være spasser. Hånden på hjertet – jeg knuselsker det! Mange har svært ved at forstå det, og der er endda mange, som slet ikke tror på mig. Men jeg mener, at mit handicap har gjort mig til den, jeg er, og de mennesker, jeg har i mit liv, elsker mig for præcis den, jeg er.

image0

Skakmat

For mig handler det om at få det bedste ud af de sværeste situationer. Hvis jeg sætter mig hen i et hjørne og har ondt af mig selv over den situation, jeg sidder i, forsvinder mit handicap så? Nej! Tværtimod.

Jo mere handicappet du føler dig eller bliver behandlet, desto mere bliver du dit handicap. Nogle mener, at fordi jeg kalder mig selv “spasser,” så bliver jeg mit handicap. Min erfaring viser et helt andet billede.

Fordi jeg præsenterer mig som Spasser Mulle, har folk det med at glemme mit handicap meget hurtigt på trods af, at det er umuligt at overse. At jeg kalder mig spasser, gør også, at folk får et meget mere afslappet forhold til mig. Jeg har mødt et utal af mennesker, som lider af det syndrom, som jeg kalder “spasserforbi” eller “handicapforbi”. Det er dem, som ikke kan finde ud af at gebærde sig over for mennesker med et handicap.

Men når de hører, at jeg bare siger “hej, jeg hedder Mulle, og jeg er spasser!”, bang! Intet comeback at komme med, for der har jeg gjort dem skakmat!

Eller hvis nogen siger til mine børn: “Din mor er en spasser”, så er mine børns svar: “Det ved jeg sgu da godt, hun har født mig.”

Knus Spassermulle

Del din mening

Skriv et svar

Ingen resultater