Fra invalideforsikring til førtidspension
Udviklingen af det førtidspensionssystem, som vi kender i dag, startede i 1921, hvor man indførte ”invalideforsikringsloven”. I 1922 fulgte så ”aldersrenteloven”. Begge dele var klare fremskridt, selv om invalideforsikringsloven byggede på princippet om frivillig forsikring. I øvrigt meget sigende for samfundets holdning at bruge ordet invalid = uden værdi eller værdiløs.
I 1933 kom ”Folkeforsikringsloven”, hvor man forlod forsikringsprincippet og indførte det, der blev kaldt invaliderente, og som i 1956 kom til at hedde invalidepension.
Først i 1984 blev invalidepension erstattet af førtidspension, og ordet ”invalid” udgik af lovgivningen. Det oprindelige forsikringsprincip havde i mellemtiden udviklet sig til en pension på et rent helbredsmæssigt grundlag, på kombineret helbredsmæssigt og socialt grundlag eller på rent socialt grundlag, f.eks. misbrugsproblemer eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet over en længere årrække.
Ordet invalid er (næsten) udgået
I de efterfølgende år forsvandt ”invalid” mere og mere ud af sproget. For eksempel 24 år senere – i 2008 – ændrede De Samvirkende Invalideorganisationer navn til Danske Handicaporganisationer.
Ordet invalid anvendes dog stadig sporadisk i daglig tale, for eksempel som ”invalidebil” om det, der hedder handicapbil og snart hjælpemiddelbil, men også om førtidspensionen og meget ofte af journalister, som også gerne fortæller skrækkelige historier om mennesker med et handicap, som nogen har bundet eller lænket til en kørestol – eller måske endda til en seng. Men forsikringsselskaberne holder konsekvent og stædigt fast i ordet ”invalidepension”.
Det handler om kompensation
Tilbage står imidlertid, at sondringen mellem funktionsnedsættelse og handicap er en påmindelse til os alle sammen om, at ting kan ændres. Dette viste sig blandt andet med den meget stærke understregning af kompensationsprincippet i serviceloven fra 1998. Al handicappolitik handler om kompensation. Det er kompensationen, der begrænser den negative effekt af en funktionsnedsættelse. Det er også princippet om kompensation, der skal løfte os i fremtiden, og som vi skal forsvare.
Jørgen Lenger,
Forhenværende udviklingschef i Muskelsvindfonden og tidligere MFer
“Guld fra arkivet” 2017.
Del din mening
Eller login med din email
Relateret indhold
Du kender queer-bevægelsen, men hvad med crip?
Når ord gør ondt: Derfor kalder jeg hverken mig selv eller andre for “spasser”
Derfor kalder jeg mig selv spasser
Helene Bülow: Jeg ser ud præcis, som jeg skal
Hører du også, hvad du selv mener?
Som 27-årig måtte Louise genopfinde sig selv: Jeg har lært, at jeg ikke skal give op
Mats’ forældre forstod først værdien af hans gaming, da det var for sent
Martin Larsen blev dakke-dak musikkens svar på Gulddreng, da han skjulte sit sande jeg
Filosofiprofessor: Sådan undgår du ekkokamre
Hvorfor skal det være svært at ligestille borgere økonomisk, når det kunne være så let?
Thorkild Olesen: “Noget af det første, man kan tage fat på, er kommunelotteriet”
William Korte: Jeg ville være kriminel, for kriminelle har man ikke ondt af
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
leders
nyheds
podcasts
politiks
portraets
qas
smaas
smaa-samtalers
storys
videos
posts
Ingen resultater