Demonstration

Demonstration: Undskyld vi er her

Overvældende tilslutning til demonstrationen 'Undskyld vi er her' i dag på Christiansborg Slotsplads. Det vidner om stort behov for, at politikerne stopper med besparelser på et allerede presset område, pointerer Muskelsvindfondens formand

MSF_UVEH_Digital_2000x1300_web_01-aspect-ratio-1917-1263
100%
Af Suzanne Skærbæk Pedersen og Gitte Dreier Jacobsen
15. maj 2024
Læsetid 3 minut
0

Der er blæst til kamp for handicapområdet, når demonstrationen “Undskyld vi er her” løber af stablen på Christiansborg Slotsplads i dag, onsdag den 22. maj. Budskabet er klart: Nej tak til flere besparelser på handicapområdet.

“Det er tragisk, at vi er nået til et punkt, hvor vi fra alle dele af landet hører rystende beretninger om mennesker med handicap. Hjælpen er blevet skåret så langt ind til bene, at vi ser mennesker, som sidder isolerede hjemme uden mulighed for at leve et værdigt liv. Nu har politikerne endelig set på området, men de har gjort det ud fra en præmis om, at der skal spares penge. Det er hovedrystende og sandsynligvis meget dumt på den lange bane,” siger Muskelsvindfondens formand Simon Toftgaard Jespersen, som skal på scenen for at holde en tale under demonstration.

Over 700 ansigter på et banner

738 mennesker har indsendt et billede til Muskelsvindfonden for at bakke op om sagen. De fleste har indsendt, fordi de ikke mulighed for selv at deltage. Måske fordi de ikke har fået den rette hjælp fra kommunen til at kunne deltage. Måske fordi deres handicap gør turen til København for hård. Måske fordi de ikke har råd. Måske noget helt fjerde.

De mange billeder kommer til at pryde fire store bannere under demonstrationen for at statuere opbakningen til demonstrationens budskab om, at mennesker med handicap skal have mulighed for deltagelse og til at leve et aktivt liv.

– Situationen på handicapområdet er virkelig alvorlig, men alligevel oplever mange mennesker ikke, at deres skæbne bliver taget alvorligt. Demonstrationen skal gøre politikere opmærksomme på, at nok er nok, og at det står meget værre til i kommunerne, end de måske er klar over. Derfor er en politisk aftale under rammen ‘reducerede udgifter’ helt skudt ved siden af. Dermed er der fokus på økonomi og ikke mennesker, siger Simon Toftgaard Jespersen.

For få uger siden indgik regeringen en politisk aftale, som tog udgangspunkt i, at kommunerne skulle spare.

Læs aftalen her

Tak til alle, som har bakket op og sendt deres billeder ind.
Banner, undskyld vi er her demonstration 2
Banner Undskyld vi er her demonstration 1

Om demonstrationen

Demonstrationen er arrangeret af digter Casper Eric og handicapaktivist Monica Lylloff. Muskelsvindfonden bakker op med kampagne, grafikker og Simon Toftgaard Jespersen skal holde tale under demonstrationen .

Klik her for at læse om demonstrationen på Facebook

Del din mening

Skriv et svar

Ingen resultater