Ny bog: mødet med kommunen er præget af stærk mistro fra begge parter
I sin nye bog Systemstress viser forfatter Karin Nissen, hvordan det system, som egentlig burde hjælpe, i stedet skaber stress for dem, systemet var skabt for.
I sin nye bog Systemstress viser forfatter Karin Nissen, hvordan det system, som egentlig burde hjælpe, i stedet skaber stress for dem, systemet var skabt for.
”Kommuneangst”, ”postkasse-PTSD” eller bare ”Systemstress”. Uanset hvilket ord, man vælger at sætte på, så tærer kontakten med systemet på kræfterne hos de borgere, der er afhængige af det.
Karin Nissens nye bog ”Systemstress” handler om mødet mellem borgere og systemet.
Karin B. Nissen har arbejdet i mange år som socialrådgiver i det offentlige men er i dag selvstændig, hvor hun blandt andet vejleder og støtter borgere i deres kontakt med systemet.
Hun peger på et system med mistro og manglende viden fra myndighederne om konkrete situationer som en årsag.
”Generelt er det en proces, der er præget af stærk mistro fra begge parter. Sagsbehandlinger er skruet sammen, så det er borgeren, der skal dokumentere og bevise, at de faktisk har brug for hjælp,” fortæller hun.
Det ender altså i en kamp mellem to fronter i stedet for et samarbejde.
Antoniett Vebel Pharao har muskelsvinddiagnosen limb-girdle og oplever selv ”systemstressen” hver gang, der tikker en notifikation ind på mobilen om ny digital post fra det offentlige.
”Jeg får hjertebanken, hver gang jeg ser, at der er kommet noget i min e-Boks. Jeg tænker altid, hvad de nu vil tage fra mig. Jeg er jo den, der har alt at miste, og det føles ikke som om, at de tror på, at jeg faktisk har brug for hjælp.” siger Antoniett.
Hun har gennem de sidste to år – på ny – skulle dokumentere hendes daglige liv i ned i mindste detalje for at bevise, at hun stadig har brug for den hjælp, der gør, at hun kan leve et værdigt liv.
“Med min diagnose bliver mine symptomer jo ikke bedre. Det er som om, at de slet ikke har sat sig ind i min sag. Jeg har jo haft hjælperordning, siden jeg var var 18 år.”
I sin bog opstiller Karin B. Nissen mødet mellem borger og system som et samarbejde, fremfor den kamp det ofte ender i. Hun mener, at begge parter har et ansvar i at lave om på den måde, sagsbehandlinger foregår i dag – dog med stærk vægt på, at systemet bærer den tunge del.
”Generelt er sagsbehandlinger en lang og kompleks proces med lange ventetider i alle led. Det gælder både fra, at sagen startes op, til at den faktisk bliver behandlet – og alle led derimellem.” siger Karin B. Nissen.
Netop kompleksiteten er en af de ting, som kan gøre processen lang og besværlig, mener forsker og kommunalekspert Roger Buch.
”Mange af de borgere, der ønsker hjælp, sidder jo i en unik position, der kræver unik behandling. Og selvom ventetiderne kunne være kortere, kræver det også en forståelse fra borgerne i, at de fleste sagsbehandlere arbejder så effektivt, de kan, indenfor de rammer, der er.”
I sin bog forsøger Karin B. Nissen at komme med sine bedste råd til, hvordan begge parterne hver især kan være med til at forbedre samarbejdet.
Del din mening
Eller login med din email
Relateret indhold
Janne Sander: Kommuneangsten kommer snigende…
“Kommuneangst” – kender du det?
Josephine drømmer om et ungdomsliv: “Det er vildt ubehageligt og ydmygende”
Antonietts digt om kommuneangst: ”Det føles som en krig, som kan forsætte uendeligt”
“De vil tage det liv fra mig, som jeg kender”
Danmark til eksamen i handicap: Jeanettes sag er en af dem, der trækker karakteren ned
Janne Sander: Bogen fremtvinger tanker om, hvad man selv vil, kan og ikke mindst tør
Josephine jubler: “Jeg har fået den sejr og retfærdighed, jeg har kæmpet for”
“Det er kommunens valg, at det skal foregå på denne ydmygende måde”
Unge med handicap har sværere ved at få hjælp
Hvor blev tilliden af, og hvem har ansvaret for det tiltagende idioti?
Kommuneangst: Ydmygende og mistænkeliggørende kontrol
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
leders
nyheds
podcasts
politiks
portraets
qas
smaas
smaa-samtalers
storys
videos
posts
Ingen resultater