”Et mere enkelt system for kompensationsydelser”, kalder politikerne den nye aftale for merudgifter. Ifølge politisk chef i Muskelsvindfonden, Thomas Krog, er de nye regler dog alt andet end en forenkling, og de vil få store konsekvenser for mennesker med handicap.
Selvfølgelig røg armene op her i Muskelsvindfonden. Netop en forenkling af de meget komplicerede regler i systemet for kompensationsydelser (tidligere kaldt ‘merudgifter’) har i adskillige år stået højt på Muskelsvindfondens dagsorden.
Mennesker med handicap, som i forvejen tjener 12.000 kroner mindre end gennemsnittet, er i stigende omfang frataget den kompensation, de egentlig har ret til.
Fordi nidkære kommuner i flere år har gjort komplicerede regler endnu mere komplicerede.
Effekten er, at mange mennesker med handicap har givet op overfor bureaukratiet med mange og lange breve fra kommunen.
Så der er al mulig grund til en forenkling af reglerne, der både sparer kommunalt bureaukrati, og gør det lettere at være familie med et handicap.
Man bruger betegnelsen kompensationsydelse (tidligere kaldt ‘merudgifter’) om de ekstra udgifter, mennesker med handicap har ift. mennesker uden handicap. Det kan være udgifter til en handicapbil, til medicin, ekstra strøm og varme, specialsyet tøj m.m.
Det er et lovkrav i Danmark, at mennesker med handicap skal kompenseres for de ekstra udgifter, deres handicap medfører.
Formålet med ydelsen er at sikre, at mennesker med handicap ligestilles økonomisk med mennesker uden handicap.
Desværre er politikernes påstand om en forenkling ikke rigtig.
Tværtimod står vi med et udkast til regler, der gør livet endnu mere kompliceret for den enkelte familie. Der skal blandt andet indføres krav om dokumentation, der får de meget komplicerede danske skatteregler til at ligne en lige motorvej.
Tanken bag lovgivningen er ellers glimrende. Når man har ekstra udgifter, som alene skyldes et handicap, kan man blive kompenseret.
Skal et barn med handicap gå til sport, skal forældrene betale kontingent og udgifter, der svarer til, hvad andre forældre betaler. Men har barnet brug for en bestemt sportskørestol, eller skal der køres usædvanligt langt for at finde en klub, der har parasport på programmet, så giver det nogle ekstra udgifter, der ikke skyldes familiens valg eller ambitioner, men alene skyldes barnets handicap. Det er de udgifter, lovgivningen skal kompensere forældrene for.
Kæmpe ros til dem, der har indført det princip, så børn med handicap kan have et aktivt liv, der så vidt muligt ligner andre børns. Idémagerne fortjener, at reglerne er enkle nok til, at familierne også reelt bliver kompenseret.
I dag kan man blive kompenseret for løbende ekstraudgifter, som både kan være til kørsel med handicapbil, ekstra husleje, fordi huset skal være kørestolsegnet, med mere.
Derudover kan man blive kompenseret for det, der hedder enkeltstående ekstraudgifter, hvis der eksempelvis er ekstraordinære reparationsudgifter på handicapbilen. Når man i dag søger om dækning af reparationen, behandler kommunen alene reparationen, mens den løbende kompensation kører videre som normalt.
Det lægger politikerne op til at ændre på.
Hvis den samme familie ifølge de nye planer rammes af ekstraordinære reparationsudgifter, skal ALLE familiens ekstraudgifter nu undersøges og dokumenteres. Og kun hvis de samlede udgifter når op over 24.000 kroner årligt, bliver familien kompenseret.
Viser kommunens beregninger, at den enkeltstående ekstraudgift merudgift i f.eks. marts ikke flytter familien op over grænsen, og der kommer en ny enkeltstående ekstraudgift i oktober, skal familien endnu en gang dokumentere samtlige ekstraudgifter overfor kommunen, som endnu en gang skal regne på de nye oplysninger.
Det giver kun mening, hvis man virkelig elsker bureaukrati, eller er ude på at få endnu flere familier til at opgive at få hjælp, fordi det er så ekstremt krævende at bokse med kommunen.
Det betyder ifølge Thomas Krog, at der med de nye regler vil være tusindvis af familier, som hvert år skal igennem omfattende dokumentations- og vurderingsarbejde af alle deres handicapbetingede udgifter, og at mange risikerer ikke at kunne få dækket enkeltstående udbetalinger til eksempelvis reparation af handicapbil eller barnets årlige ferielejr.
Det skyldes netop, at politikerne lægger op til at stoppe muligheden for at få dækket en enkeltstående udgift ved siden af en løbende ydelse.
*af de personer/udbetalinger, hvor vi har kunnet adskille faste og enkeltstående udbetalinger. Muskelsvindfonden har i samarbejde med Danmarks Statistik Consulting fået lavet et særtræk på udbetalingerne af merudgifter for 2023. Vi har ved at sammenholde de månedligt registrerede udbetalinger og mønstret i disse med taksterne i lovgivningen kunnet adskille faste og enkeltstående udbetalinger af merudgifter for størstedelen af modtagerne og de fleste af de udbetalte midler.
Hvorfor laver man ikke en reel forenkling? Muskelsvindfonden har konkrete forslag, der ikke koster ekstra.
Men mennesker med handicap er åbenbart snydepelse i en helt anden liga end børshajer og valutaspekulanter. For kontrollen med, at ingen får for meget kompensation er helt anderledes tung, når det handler om, at mennesker med handicap skal kompenseres for ekstraudgifter.
Den eneste reelle afbureaukratisering, regeringen har peget på, er at fjerne nogle muligheder for at blive kompenseret.
Og jeg må jo give dem ret i, at hvis mennesker med handicap helt fratages muligheden for at få økonomisk hjælp, skærer det en god del af bureaukratiet.
Thomas Krog
Politisk chef i Muskelsvindfonden
Det er dramatiske tal. Det er menneskelige skæbner. Det er en fravigelse af fundamentale principper for vores velfærdssamfund. Der skal gøres noget, skriver Thomas Krog.
Kommunerne nedskriver ulovlig praksis, og mennesker med handicap ender med at betale prisen i et system, der beskytter den stærke part, skriver Thomas Krog.
Del din mening
Eller login med din email
Relateret indhold
Når “forenkling” betyder mere bureaukrati – en aftale, der rammer mennesker med handicap hårdt
Hvorfor skal det være svært at ligestille borgere økonomisk, når det kunne være så let?
Den glemte nedskæring: Unge med handicap betaler prisen for manglende hjælp
Ulovligheder, der betaler sig
Helene Bülow: Jeg ser ud præcis, som jeg skal
Ligestilling handler (også) om penge
Sådan får vi råd til vores drømme i en hverdag med muskelsvind
Martin Larsen blev dakke-dak musikkens svar på Gulddreng, da han skjulte sit sande jeg
Farmand & Formand: Afsnit 2 – “Farmand”
Farmand & Formand: Afsnit 1 – “Formand”
17-årige Johanne skrev et brev til kommunen – og det virkede
William Korte: Jeg ville være kriminel, for kriminelle har man ikke ondt af
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
leders
lyds
nyheds
oplaeste-artiklers
podcasts
politiks
portraets
qas
smaa-samtalers
storys
videos
posts
Ingen resultater