Unge jagter stadig den uopnåelige krop

Men den krop er per definition uopnåelig. For hvad er den perfekte krop? Og hvem skulle definere den?  

Det er især influencers på de sociale medier, som har været bannerfører på den definition. Og det har haft en negativ effekt. Over halvdelen af unge i alderen 15 til 29 mener, at den ‘perfekte’ krop fylder for meget på de sociale medier og en tredjedel får lyst til at lave om på sig selv viser tal fra 2024 fra Sex & Samfund. 

En kasse, der strammer

Det samme billede ser de hos Børns Vilkår, som blandt andet står bag Børnetelefonen og HØRT.  

Det snævre kropsideal fylder i samtalen med børn og unge, og det kan betyde, at unge mistrives, fortæller ungefaglig konsulent i Børns Vilkår, Anders Koefoed. 

“Den kasse som unge skal passe ind i for at være rigtig strammer så meget, at mange risikerer at få det skidt og mistrives. Derfor har børn og unge brug for at få udvidet kassen, siger Anders Koefoed. 

Men ansvaret for at ændre idealerne ligger ikke hos de unge selv, understreger han. At vores samfund har et snævert kropsideal er nemlig ikke et individuelt problem; det er et strukturelt problem.  

“Slaget om de urealistiske kropsidealer skal tages på et strukturelt plan og skal ikke lægges over på børn og unge. Det vil sige, at organisationer som os og fagfolk skal skabe et rum for at tale om stress, præstationsangst og kropsidealer for at mindske mistrivsel.” 

I 2024 handlede 1.157 samtaler på BørneTelefonen og HØRT om ’kroppens udvikling og/eller udseende’. 

Den redigerede virkelighed er blevet den nye normal

Et sted hvor dette slag allerede udspiller sig, er på sociale medier. Her er den redigerede virkelighed, blevet den nye normal.   

I interviewundersøgelser og på BørneTelefonen og HØRT beskriver mange børn og unge et ønske om at se ud på en bestemt måde. Selv når de ved, at billederne ikke er ægte, eller at de kroppe, de ser på, har været udsat for kirurgi. De jagter stadig det uopnåelige, fortæller Anders Koefoed:

“Vi lever i dag i et accelerations-samfund, hvor præstation og perfekthed er blevet den nye normal. Og de urealistiske kropsidealer er ligesom den fysiske manifestation af den her tendens. Kroppen bliver en målestok for ens værdi.”

“Så hvis vi vil forstå og måske endda løse unges mistrivsel, så må vi hjælpe med at aflaste dem fra det uopnåelige, fra perfekthedskulturen og så lære dem, at det uperfekte også er værdifuldt.”

Billedet herunder er eksempelvis skabt med AI. Et eksempel på et forkert idealbillede, da modellen ikke findes. Artiklen fortsætter under billedet.

AI generet billede fra Adobe Stock

Nøgne ‘pærfekte’ kroppe

Muskelsvindfonden kæmper for at ændre synet på det perfekte kropsideal, da mennesker med handicap netop ikke passer ind i det snævre kropsideal, som især findes på sociale medier. Derfor har den skabt Pærfekt med ‘æ’.  Læs mere om ‘Pærfekt’ på Pærfekts hjemmeside.

Med croquis modeller tager foreningen rundt med Pærfekt Croquis på ungdomsuddannelser og tager en samtale med unge om, hvordan kroppen også kan se ud, fortæller formand i Muskelsvindfonden: 

“Vi ønsker at gå i dialog med unge om, hvad det vil sige at være et rigtigt menneske. Et menneske med fejl, rynker, deller og alt det andet uperfekte, som hører med. Vi tager derfor rundt på ungdomsuddannelser for at vise dem et andet billede end det, som de ser på sociale medier, fortæller Simon Toftgaard Jespersen, formand i Muskelsvindfonden.  

Børn skal kunne se sig selv og møde mangfoldighed i skolens materialer

Børns Vilkår er opmærksomme på, at kampen burde starte i en ung alder, da ens selvbillede dannes tidligt.  Derfor anbefaler organisationen, at vi som samfund, udover at skabe samtalerum med unge, også ser på undervisningsmaterialet og fællesskaberne i skolerne. 

Du kan læse Børns Vilkårs anbefalinger i faktaboksene herunder