Fanget i spejlet: Sådan påvirker kropsbedømmelse unges trivsel

I ‘Uge Sex’ sætter Sex & Samfund fokus på, hvordan børn og unge forsøger at kontrollere deres fremtræden for at undgå socialt pres. Det gør de under temaet ‘Kropskontrol’. Vi har talt med generalsekretær i Sex & Samfund, Majbrit Berlau, om, hvad kropskontrol er, og hvordan vi slipper den.

1

Hvad er kropskontrol?

Bedømmelse af krop og udseende har stor betydning for børn og unge. Så meget, at de oplever, at deres krop skal igennem en ’kontrol’ for at få en adgangsbillet til fællesskabet. Det fører til, at de kontrollerer deres egen krop og undgår sociale aktiviteter. Med årets Uge Sex sætter vi i Sex & Samfund derfor fokus på kropskontrol, og hvordan vi gør op med de forventninger til krop og udseende, som kan påvirke unges trivsel og deltagelse i fællesskabet.

2

Hvilken rolle spiller kropskontrol for børn og unge i dag?

En ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget til Sex & Samfunds årlige undervisningskampagne Uge Sex, viser, at hver tredje har oplevet, at nogen i skolen er blevet holdt uden for på grund af deres krop eller udseende. Og mere end ni ud af ti siger, at der bliver talt grimt om andres kroppe eller udseende.

De unge reagerer ved at yde kropskontrol over for dem selv og andre. De gør brug af kontrol- og undgåelsesstrategier for at imødegå kammeraters bedømmelse af deres udseende.

Enten foretager de bevidste handlinger for at kontrollere egen fremtoning på grund af negative tanker om egen krop. Nogle dækker deres krop med løsere tøj, deres hud med makeup – og nogle undlader ligefrem at spise.

Eller også undgår de helt sociale aktiviteter på grund af negative tanker om egen krop. De undgår især aktiviteter som omklædning og svømmeture, men mange har også undladt at spise sammen med andre eller at optræde på billeder og videoer sammen med andre.

Alt for mange børn og unge er dermed på konstant arbejde for at afbøde eller undgå negativ bedømmelse af deres krop og udseende.

3

I siger, at den ‘rigtige’ krop er adgangsbilletten til fællesskabet.
Hvad mener I med det?

Vores undersøgelse viser, at halvdelen af børn og unge mener, at udseendet spiller en stor rolle for at blive accepteret i skolen. Dermed bliver nogle bestemte forventninger til krop og udseende udslagsgivende for fællesskabet. Sådan skal det ikke være.

Der findes nemlig ingen ”rigtige” eller ”forkerte” kroppe. Kroppe ser forskellige ud og kan forskellige ting. Ved at introducere børn og unge for et bredere perspektiv på kroppes mangfoldighed, skabes der fundament for et mere inkluderende ungefællesskab.

At kroppen forandrer sig livet igennem, og at nogle mennesker kan have brug for hjælpemidler, er ligeledes en værdifuld pointe, når man skal drøfte kroppes mangfoldighed.

4

Hvad kan vi som samfund gøre for at slippe ‘kropskontrollen’?

Vi har i år også lavet en forældrekampagne. Det er vigtigt, at forældrene er en del af samtalen. For vi kan høre fra de unge, at de påvirkes af deres forældre. Hvis forældrene taler dårligt om andre eller deres egen krop, så oplever børn og unge, at kroppen er noget, man kan bedømme sig selv eller andre på.

Så en opfordring til forældrene er at stoppe med at tale negativt om krop og udseende.

Man kan også tale med sit barn eller tale om i klassen, at det er ok at sige fra, hvis man hører nogen tale dårligt om andre. Når over ni ud af ti unge oplever, at der tales negativt om krop og udseende, så er det fordi, at det er en omfattende kultur. Det kan kun ændres ved at tale om, hvordan vi gerne vil tale om og med hinanden.

Det kræver en aktiv indsats fra de voksne omkring børn og unge. Og at de voksne går foran og selv stopper med negativ omtale af krop og udseende.

Det er vigtigt, at de voksne omkring børn og unge får viden om, hvordan krop og udseende påvirker trivsel og fællesskaber, så de kan handle kvalificeret og støtte dem til at se en værdi i sig og andre – uanset hvordan man ser ud.

Krop og trivsel er en del af Sex & Samfunds tilbud af gratis undervisningsmaterialer, der kan støtte lærerne i at tilrettelægge og gennemføre alderssvarende sundheds- og seksualundervisning. Vi anbefaler desuden skoler og uddannelsesinstitutioner at arbejde for at fremme inkluderende fællesskaber, hvor krop og udseende ikke er udslagsgivende for deltagelse.