Netværk mod aktiv dødshjælp: “Udvalget lever i en fantasiverden”

Konklusionen er klar. Syv ud af otte af udvalgets medlemmer mener, at det skal være muligt at få hjælp til at dø. Det står i udvalgets reflektionspapir. Størstedelen af medlemmerne mener, at døende patienter skal kunne få udskrevet medicin fra en sundhedsperson og derefter tage det selv. Det kaldes også for assisteret selvmord.

Fem ud af otte af udvalgets medlemmer går endnu længere i sine anbefalinger, så man kan få hjælp til ‘selvvalgt livsafslutning’ med hjælp fra en sundhedsperson.

Begge anbefalinger er defineret som aktiv dødshjælp af Lægeforeningen og er ikke lovlige i dag.

Mennesker med handicap som ikke er døende kan ikke få dødshjælp

Det er dog ikke alle, der kan få hjælp til selvmord. Hvis du ikke er døende, kan du ikke få hjælp. Nogle vil måske argumentere for, at vi alle er døende, men du skal være erklæret terminal og have under seks måneder tilbage at leve i for at få hjælp til at dø. 

Netværket ‘Nej til statsassisteret selvmord’ som blev stiftet af fagpersoner som et modsvar til regeringens udvalg har i samme åndedrag udgivet en modrapport. Det håber, at udvalgets reflektionspapir bliver korrekset:

“Jeg er ikke overrasket over indholdet i den. Det ligger meget i tråd med det, udvalget igennem debatten har brugt af argumenter. Men jeg må sige, at jeg havde håbet på, man i rapporten også ville tage stilling til den meget generelle erfaring, man har gjort sig i udlandet: At med en indførelse følger også et pres, siger Inge Marie Kirketerp Hansen, sognepræst og en del af netværket ‘Nej til statsassisteret selvmord’.

Hun fortsætter:
“Og så bider jeg da mærke i, at der allerede har være flere eksperter på palliationsområdet, der gør opmærksom på, at der både er misforståelser og deciderede fejl i rapporten. Det, synes jeg, er meget ærgerligt, når det skal ligge til grund for en politisk debat.”  

Udvalget lever i en fantasiverden

Netværket ‘Nej til statsassisteret selvmord’ er stiftet af præst på Rigshospitalet Lotte Mørk og tidligere formand for Etisk Råd Ole Hartling og støttes af mere end 100 læger, hospiceledere samt en lang række professionelle, som til dagligt har at gøre med mennesker, som er døende eller har livstruende lidelser.  

Modrapporten kritiserer både udvalgets rapport – men også regeringens fremgangsmåde i skarpe vendinger. 

Regeringen har fire gange tidligere rådført sig hos Etisk Råd, som hver gang har været imod indførslen af aktiv dødshjælp, senest i 2023.  Her var 16 ud af 17 af rådets medlemmer imod blandt andet på grund af, at der var for meget på spil for vores generelle menneskesyn.

Herefter nedsætter regeringen det aktuelle udvalg, som hovedsageligt består af personer, som offentligt har udtrykt positive holdninger for indførslen af aktiv dødshjælp i Danmark. 

”Ideen med at nedsætte et regeringsudvalg burde være at tilvejebringe et oplyst beslutningsgrundlag. Men fra hvad vi ved om udvalgets rapport og har hørt medlemmerne sige, har udvalget i stedet skabt en fantasiverden, hvor de negative konsekvenser af aktiv dødshjælp er tryllet væk”, skriver en af modrapportens forfattere, Ole Hartling, læge og tidligere formand for Etisk Råd. 

Formand for Muskelsvindfonden: Muligheden vil skabe et pres

Hvis regeringen vælger at følge udvalgets anbefalinger, kan det få alvorlige konsekvenser, advarer Simon Toftgaard Jespersen, formand for Muskelsvindfonden og en af de 80 medunderskrivere af modrapporten.

“Det er et farligt skridt at tage at tillade aktiv dødshjælp, også selvom det kun omhandler en lille gruppe. Den gruppe vil blive større med tiden, viser erfaringer. Alle mennesker, som står ved livets afslutning, vil kunne søge om at komme herfra hurtigere. Det sætter gang i nogle mekanismer og et pres, der kan få folk til at føle sig som en byrde og måske især for dem, der ikke vælger at søge om aktiv dødshjælp. De risikerer at skulle argumentere for at vælge livet til og ikke det modsatte,” siger Simon Toftgaard Jespersen.

Muskelsvindfonden er imod aktiv dødshjælp, og foreningen arbejder for aktiv livshjælp, hvor mennesker får den rette hjælp til at leve et godt liv med deres sygdom eller handicap.

Foreningen pointerer, at det allerede er muligt for patienter at få en smertefri død, som loven er i dag.

Udvalget vildleder

Modrapporten kritiserer blandt andet udvalget for at skabe et røgslør for at legitimere anbefalingerne. Netværket mener, at det er vildledende at kalde det for ‘selvvalgt livsafslutning’, som udvalget kalder dødshjælp, da man aldrig selv kan træffe valget om at dø.  

En anmodning om at få afsluttet sit liv vil indebære, at sundhedspersonalet skal vurdere, hvilke liv er værdige, og hvilke må dø. Derfor kan en patient altså ikke vælge at afslutte sit liv selv. 

Netværkets modrapport skriver også, at mennesker vil blive udsat for et stort direkte og indirekte pres for at afslutte livet, når muligheden er der.  

Det et en glidebane

Et af de argumenter, som har floreret i debatten om aktiv dødshjælp, har været spørgsmålet om, hvorvidt Danmark åbner op for en såkaldt glidebane.  

Tal viser, at i lande som Holland, Oregon, Canada og Belgien har gruppen, som kan modtage aktiv dødshjælp, udvidet sig over tid. Det, mener netværket ‘Nej til statsassisteret selvmord’, også vil ske i Danmark. 

Udvalget for en værdig død anbefaler udelukkende aktiv dødshjælp til en afgrænset gruppe, og ifølge modrapporten, mener udvalget, at den gruppe ikke vil blive udvidet sig i Danmark, selvom erfaringer fra andre lande netop viser det modsatte.

“Jeg håber, at politikerne vil besinde sig. Det har jeg også en fornemmelse af, at de har gjort. Vi har meget vidde rammer inden for palliation. Det skal vi for det første have udbredt, så det fungerer og løftes – og for det andet skal vi sikre, at danskerne ved det. Det vil øge trygheden, når døden rykker tættere på,” siger Inge Marie Kirketerp Hansen.

Danmark kan godt undgå en glidebane

Formand for Udvalget en mere værdig død, Kathrine Lilleør, mener godt, at Danmark kan styre uden om en eventuel glidebane, og mener at tro det modsatte er at vise meget lidt tillid til såvel sundhedspersonale som befolkning og politikere.

”Modstanderne af den fri abort talte også om skræmmende glidebaner. Men når vi har kunnet administrere retten til fri abort i 50 år, uden at vores samfund derfor er blevet afstumpet og inhumant, vil vi også kunne administrere, at habile, voksne, døende mennesker kan få udleveret medicin, de selv kan tage, når de vil og ikke kun, når lægen vil, ” skriver Kathrine Lilleør.

Både netværket og udvalget er enige i, at den palliative indsats, som lægerne bruger i dag til at smertelindre, skal styrkes. 

Kan vi overhovedet lovgive om dødshjælp?

Debatten om aktiv dødshjælp er en svær debat, især fordi der ofte vil være tilfælde, hvor man har forståelse for modparten. Sognepræst Inge Marie Kirketerp Hansen kan godt forstå, at der kan være livssituationer, som er så svære, at det kan lede til overvejelser om, hvorvidt det er bedre at vælge døden. Men det er ikke spørgsmålet, vi skal debattere, mener hun:

“For mig har debatten aldrig være et spørgsmål om, hvorvidt der ville kunne findes mennesker, der virkelig ønsker døden, og hvor man måske også udefra ville kunne sige, at her ville det måske endda være etisk rigtigt at hjælpe et menneske til at dø. Det er bare ikke spørgsmålet. Spørgsmålet er, om vi ville kunne lykkes med at lave en lovgivning, der ville kunne give denne mulighed for en hel specifik gruppe mennesker – UDEN at det ville ende som et pres. På dem eller på andre. Det er dét, jeg ikke tror på. Det viser erfaringer fra udlandet også. Til gengæld har vi et meget stort ansvar som samfund for at støtte og hjælpe, lindre og give gode vilkår – også for mennesker med ALS. Det, synes jeg, er meget vigtigt,” pointerer Inge Marie Kirketerp Hansen.

Jeg går ikke ind for aktiv dødshjælp, siger udvalgsformand

Formand for ‘Udvalget for en mere værdig død’, sognepræst Kathrine Lilleør er ikke enig i den tolkning, som modrapporten kommer med af udvalgets anbefalinger. Hun mener ikke, at det hører ind under den almindelige forståelse af ‘aktiv dødshjælp’:

”Jeg vil ikke have siddende på mig, at jeg går ind for ”aktiv dødshjælp”. Det, vi i flertallet anbefaler, er ikke det, man bredt og almindeligvis forstår ved ”aktiv dødshjælp”. Vi mener, at kun mennesker, der har en terminal diagnose, og dermed skal dø indenfor en overskuelig fremtid, skal kunne bede om hjælp til at dø. ”Selvvalgt livsafslutning for terminale personer” kalder vi derfor vores synspunkt,” skriver hun i en udtalelse til pressen.

Hun understreger, at emnet har mange nuancer, og at der således vil være en del, der mener, at udvalgets forslag langt fra er nok, nemlig alle dem, der faktisk går ind for det, man traditionelt forstår ved ”aktiv dødshjælp”.

Hvilke patienter, som udvalget mener skal være berettiget til assisteret selvmord og aktiv dødshjælp, kan du se i faktaboksene herunder.