13-årig dreng med muskelsvind blev afvist af privatskole

I foråret 2021 begynder Tristans forældre at bekymre sig for, om deres søn udvikler sig tilstrækkeligt fagligt i sin klasse.

Undervisningen bliver ofte forstyrret af larm og uro, oplever Tristan.

Da hans to bedste venner beslutter at gå ud af klassen og bliver optaget på en nærliggende privatskole, overvejer Tristan at gøre det samme.

Derfor kontakter hans mor, Lisbeth, skolens leder og beder om en rundvisning. Under rundvisningen bliver hun betrygget i, at privatskolen vil være det rette sted for Tristan, som har muskelsvind og sidder i kørestol.

”Størstedelen af skolens bygninger har de elevatorer, som Tristan er afhængig af for at kunne bevæge sig rundt. Og så fik jeg indtryk af, at skolens faglige niveau er meget højt, og at det matcher Tristan og hans høje ambitioner,” fortæller Lisbeth.

“Ikke det rette sted for Tristan”

I maj 2022 ansøger de om optagelse og håber, at Tristan kan starte i 7. klasse efter sommerferien.

Men nogle uger senere modtager Lisbeth den første af en række mails fra skolelederen, som gør hende bekymret og frustreret.

Skolelederen skriver, at bestyrelsen ikke er sikre på, at privatskolen er det rette sted for Tristan.

Bestyrelsen frygter, at de må nedskalere elevtallet med én, fordi de forestiller sig, at den hjælper, som hjælper Tristan med en række praktiske opgaver, vil optage en plads i klassen.

Da Lisbeth over mails forklarer, at Tristans hjælper slet ikke kommer til at optage en plads i klassen, og forsikrer dem, om at Tristan også uden besvær kan deltage i lejrskoler og andre udflugter, hvis det skulle være en bekymring, bliver hun mødt med tavshed.

Som en spand kold vand i hovedet

”Jeg foreslog også, at de selv mødte Tristan, så de kunne forstå, at hans handicap udelukkende er fysisk, men det forholdt de sig heller ikke til,” fortæller Lisbeth.

1. september 2021 modtager forældrene den mail, som de havde frygtet. Uden nogen begrundelse skriver skolebestyrelsen, at de ikke mener, at privatskolen er den rette for Tristan.

”Det var ligesom at få en spand koldt vand i hovedet. Jeg blev virkelig ked af det og rasende. Det var så uretfærdigt,” siger Lisbeth.

Allerede dagen efter ringer hun til Diskriminationslinjen ved Institut for Menneskerettigheder og fortæller, hvad der er sket.

”De var meget imødekommende og sagde, at det kunne tyde på, at der var sket et brud på handicapdiskriminationsloven, og at de gerne vil rejse sagen ved Ligebehandlingsnævnet. Det var dejligt, at vi ikke stod alene med den kamp,” fortæller Lisbeth.

Håb for andre unge med handicap

Efterfølgende ventede Tristan og hans forældre to år på at modtage den oprejsning, som de gik efter.

Den 19. september 2024 faldt der afgørelse i sagen:

Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede afviste at optage klager på skolen.

Sådan lød Ligebehandlingsnævnets afgørelse, som privatskolen har accepteret. Skolen blev desuden pålagt at betale en godtgørelse til Tristan på 20.000 kroner.

”Det var en kæmpe lettelse. Det gav mig også håb for andre unge med handicap. Men jeg ville ønske, at skolen havde vidst, hvor engageret jeg er i undervisningen, og at mit handicap kun er fysisk,” siger Tristan.

Tristans forældre blev også lettede, men privatskolens afvisning har plantet en bekymring for, hvad Tristan kan blive mødt med i uddannelsessystemet og i resten af samfundet fremover.

”Det krænker min retsbevidsthed, at sådan noget kan forekomme i dag. Jeg tror på, at Tristan kommer til at få et spændende job i fremtiden, men som forældre er vi meget bekymrede for de nedskæringer, der har været på handicapområdet, og hvad det vil få af konsekvenser,” siger Lisbeth.

Formand opfordrer skoler til at tage ansvar

Muskelsvindfondens formand, Simon Toftgaard Jespersen, har i kølvandet på Tristans sag reflekteret over sin egen skoletid. Han har muskelsvinddiagnosen SMA2 og bruger kørestol.

Ifølge ham er der brug for skoler, der tager ansvar og ser muligheder i forskellighed i stedet for at fokusere på begrænsningerne.

”Den dag jeg forlod skolen, kom flere af de andre forældre hen og takkede mine forældre for, at jeg havde været en del af deres børns hverdag. De fortalte, hvordan det havde givet deres børn et dybere perspektiv på livet. På mennesker med handicap og det at være anderledes, men være med på lige fod. Det er præcis de perspektiver, vi mister, når vi som samfund vælger at sige nej til forskellighed,” skriver han i sit debatindlæg om sagen.

”Nu har jeg selv to børn, og det er i hvert fald ikke en skole med de værdier, jeg ønsker at sende dem til. For hvad lærer vi dem, hvis vi som samfund accepterer, at forskellighed er et problem, der er nemmest at undgå?”

I december 2023, mens sagen fortsat kørte ved Ligebehandlingsnævnet, blev Tristan tilbudt en plads på privatskolen fra 1. januar 2024. Tristan valgte at takke nej til tilbuddet.

Lisbeth og Tristans fulde navne er redaktionen bekendt.