Ulovligheder, der betaler sig
Kommunerne nedskriver ulovlig praksis, og mennesker med handicap ender med at betale prisen i et system, der beskytter den stærke part, skriver Thomas Krog.
Kommunerne nedskriver ulovlig praksis, og mennesker med handicap ender med at betale prisen i et system, der beskytter den stærke part, skriver Thomas Krog.
Ulovlig praksis i kommunernes sagsbehandling af sager om hjælperordninger er udbredt. Faktisk så udbredt, at nogle kommuner kommer til at tro, at deres praksis faktisk er lovlig og derfor skriver den ned. Det viser omgørelsesprocenten hos Ankestyrelsen. I 45 procent af de ankesager, de behandlede i 2023, nåede de frem til at kommunernes afgørelser var så ulovlige, at de ikke kunne stadfæste deres afgørelser.
Med skriftlig dokumentation på ulovlig praksis, er kommunerne taget på fersk gerning. Så klapper fælden! Skulle man tro.
Muskelsvindfonden fandt i november 2022 klare ulovligheder i de såkaldte kvalitetsstandarder for hjælperordningerne i Hedensted- og Rebild Kommune. De har simpelthen nedskrevet retningslinjer, der fratager mennesker med handicap flere muligheder, som de har ifølge loven.
Muskelsvindfonden gjorde Tilsynet under Ankestyrelsen opmærksom på ulovlighederne, men ingenting sker.
Godt 16 måneder senere, i marts 2024, skriver Tilsynet til de to kommuner for at få deres kommentarer til Muskelsvindfondens anklager.
Rebild Kommune svarede tilbage, at de ikke i praksis har fulgt ulovlighederne i deres nedskrevne kvalitetsstandard, og at de i øvrigt vil ændre formuleringerne. Det tager Tilsynet for gode varer. Ingen spørgsmål til os eller andre om, hvilke konsekvenser de mange måneder med ulovligheder i den officielle kvalitetsstandard har haft. Ingen tjek af, om kommunens nye formuleringer er inden for lovens grænser. Blot en meddelelse til Muskelsvindfonden om, at på baggrund af Rebild Kommunes udtalelse, finder Ankestyrelsen ikke anledning til at foretage yderligere.
Derved får vi heller ikke den ønskede klare melding om praksis, som kan stoppe andre kommuners ulovligheder. Det kræver sit arbejde at læse kvalitetsstander og andre retningslinjer igennem for landets 98 kommuner.
En lignende praksis ville være helt utænkelig på områder, der ikke handler om mennesker med handicap. Hvis jeg f.eks. gennem mange måneder annoncerer efter sort arbejdskraft og blev taget i det, ville jeg næppe slippe ved blot at orientere myndighederne om, at jeg ikke har benyttet det i praksis – og i øvrigt vil ændre formuleringerne i mine annoncer.
Men sådan foregår det, når kommunerne med økonomer, jurister og andet fagpersonale laver ulovligheder overfor borgere i udsatte situationer. Ingen konsekvenser overhovedet.
Hvis den svage part, borgeren, derimod skriver forkerte ting, har det straks alvorlige konsekvenser for tilkendelsen af hjælp. Hvorfor har vi indrettet et system, der så massivt og ensidigt beskytter den stærke part?
Hvis man troede at lovgivningen var lavet for at støtte og beskytte borgerne, må man desværre tro om igen.
Hvad skete der med Hedensted Kommune, tænker du måske. Svaret kender vi endnu ikke. Her mere end to år efter anmeldelsen til Tilsynet, har Muskelsvindfonden fået en mail om, at der kan gå yderligere fire måneder, før vi får svar. Imens fortsætter ulovligheder. Mennesker med handicap bliver snydt. Det eneste, der er helt sikkert er, at kommunen kan fortsætte med det – helt uden risiko for nogen form for konsekvens.
Thomas Krog
Politisk chef i Muskelsvindfonden
Det er dramatiske tal. Det er menneskelige skæbner. Det er en fravigelse af fundamentale principper for vores velfærdssamfund. Der skal gøres noget, skriver Thomas Krog.
Læs mere her
Del din mening
Eller login med din email
Relateret indhold
Den glemte nedskæring: Unge med handicap betaler prisen for manglende hjælp
Josephine jubler: “Jeg har fået den sejr og retfærdighed, jeg har kæmpet for”
Jurist, Sanne Møller: Socialområdet er blevet kogt langsomt, del 1
Jeg karakteriserer mig selv som et menneske – det tror jeg ikke, kommunen gør
Mohammad: Jeg vil bare gerne leve mit liv
Janne Sander: Bogen fremtvinger tanker om, hvad man selv vil, kan og ikke mindst tør
Helene Bülow: Jeg ser ud præcis, som jeg skal
Ny bog: mødet med kommunen er præget af stærk mistro fra begge parter
“De vil tage det liv fra mig, som jeg kender”
Danmark til eksamen i handicap: Jeanettes sag er en af dem, der trækker karakteren ned
Pia Kjærsgaard: Jeg synes alt for mange, giver op alt for hurtigt
Hvorfor skal det være svært at ligestille borgere økonomisk, når det kunne være så let?
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
leders
nyheds
podcasts
politiks
portraets
qas
smaas
smaa-samtalers
storys
videos
posts
Ingen resultater