Vil du ud af dit ekkokammer?
Med en ny indsats på sociale medier inviterer Muskelsvindfonden danskerne til at bryde ud af deres ekkokamre
Med en ny indsats på sociale medier inviterer Muskelsvindfonden danskerne til at bryde ud af deres ekkokamre
Er du Trump-tilhænger, en del af en mødregruppe, der udelukkende taler om babytøj, en fodboldfan, der aldrig går glip af VAR-debatten, eller noget helt fjerde?
Så er du nok en del af et ekkokammer, hvor dine synspunkter bliver bekræftet – igen og igen.
Med en ny indsats vil Muskelsvindfonden tydeliggøre nogle af de små ekkokamre, vi allesammen render rundt i – og samtidig opfordre danskerne til at komme ud af deres ekkokamre og kigge forbi det journalistiske site Pærspektiv.dk.
Målet med den nye indsats er, at man skal lære at spotte de ekkokamre, man selv er en del af.
Med en række små film (se nedenfor), som kører på de sociale medier, bliver danskere ledt ind på platformen pærspektiv.dk, hvor de bliver præsenteret for forskellige holdninger til og perspektiver på diversitet og handicap.
Ifølge en undersøgelse udtrykker 68 procent af danskerne et behov for at møde forskellige perspektiver i nyhedsbilledet, mens kun 45 procent oplever, at dette behov reelt mødes af de traditionelle nyhedsmedier (Danskernes brug af nyhedsmedier 2024, Center for nyhedsforskning).
“Verden er sjældent sort-hvid, selvom vores ekkokamre måske kan få det til at se sådan ud. På Pærspektiv inviterer vi dig ind til en samtale, hvor nye perspektiver mødes, og hvor du kan blive udfordret på dine egne holdninger – men altid med respekt og plads til forskellige syn på virkeligheden,” siger Muskelsvindfondens formand, Simon Toftgaard Jespersen og fortsætter:
“Vi vil gerne inspirere alle til at se verden fra en ny vinkel, og gør vi os umage for også at udfordre os selv og hinanden – for vi erkender også, at vi selv befinder os i ekkokammer.”
Ekkokamre er ikke noget nyt. Men i dag, hvor sociale medier og algoritmer lynhurtigt skaber bobler, hvori vi ofte møder de holdninger, vi allerede er enige i, er konsekvenserne mere synlige.
Politiske poler bliver skarpere, og dialogen mellem os bliver svagere, mener filosofiprofessor Vincent F. Hendricks.
Vi har spurgt ham, hvordan man kan undgå ekkokamre.
”Vi skal udfordre os selv ved ikke at lade diskussioner handle om, hvorvidt vi er enige eller uenige – det interessante er, hvorfor vi er det. Det kan man som medie gøre ved at invitere folk, som er uenige, ind til en diskussion. Og så kan det være, at de bliver enige, men det er ikke dét, der er pointen. Pointen er, at de skal få nuancer og perspektiver på deres holdninger – det er oplysning. Det er der, forståelsen for andre starter,” siger han.
Netop forståelsen for andre er en kernemission for Muskelsvindfonden, som gennem Pærspektiv drømmer om at gøre op med negative forestillinger om mennesker med handicap og inspirere til nye forståelser af diversitet og forskellighed.
Undersøgelser viser nemlig, at folk generelt har lavere forventninger eller synes, at mennesker med handicap er hjælpeløse.
Derfor føler mange med handicap sig ofte nødsaget til at overpræstere, har sværere ved at få job og oplever sociale barrierer, som forhindrer dem i at leve et liv på lige fod med mennesker uden handicap.
På Pærspektiv.dk vil vi skabe rum for de samtaler, vi har brug for i et samfund med plads til forskelle – hvor vi forsøger at gøre op med de blinde vinkler, der ofte begrænser og fastlåser os i vores forståelse af verden og hinanden.
Del din mening
Eller login med din email
Relateret indhold
Hører du også, hvad du selv mener?
Fodboldfansenes ekkokammer
Mødregruppens ekkokammer
Maga’ernes ekkokammer
Crossfitternes ekkokammer
Du kender queer-bevægelsen, men hvad med crip?
Filosofiprofessor: Sådan undgår du ekkokamre
Min pause fra reels – og hvorfor du også skulle prøve det
Danmark til eksamen i handicap: Jeanettes sag er en af dem, der trækker karakteren ned
Globetrotter på hjul: “For mig er det jo sådan, man rejser”
Josephine jubler: “Jeg har fået den sejr og retfærdighed, jeg har kæmpet for”
Ny bog: mødet med kommunen er præget af stærk mistro fra begge parter
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
leders
nyheds
podcasts
politiks
portraets
qas
smaas
smaa-samtalers
storys
videos
posts
Ingen resultater