40 år med Jacob Haugaard: Jeg blev faktisk bondefanget til at være konferencier

Guld fra arkivet. Dette er en udvalgt artikel fra vores arkiv.

Jacob Haugaard gik første gang på scenen som konferencier på Grøn Koncert i 1987 og for anden gang i 1990. Siden har han været en fast del af den grønne karavane.

”Jeg er ligesom blevet Grøn Koncerts hjørneskab – et fast inventar, som man ikke bare flytter. Og med årene er der kommet en blyindfattet rude foroven,” siger Jacob Haugaard med et grin og hentyder til, at både han og Grøn Koncert er blevet ældre, men dog stadig i fuld vigør.

Grøn er langt fra gammel

I sommeren 2023 fylder Grøn 40 år, og han selv har rundet de 70 år. Men Grøn kan ifølge Jacob godt blive 80 år. Grøn er nemlig langt fra gammel. Grøn følger med tiden og er supermoderne, mener han.

”Hvis du først lægger benene op i showbiz, er du færdig. Du er nødt til at kende din besøgelsestid og følge med i den tid, du er i. Det er det gode ved showbiz. Det er både rummeligt og barsk, men det er Muskelsvindfonden og mennesker med muskelsvind også.”

Foto: Mogens Laier

Blev bondefanget til konferencierjobbet 

Egentlig begyndte Jacob Haugaards samarbejde med Muskelsvindfonden tidligt. Jacobs bonussøn Nikolaj havde muskelsvind, og det betød, at Jacob og hans familie havde klare bånd til foreningen. Det var bl.a. Muskelsvindfondens ihærdige indsats på behandlingsområdet, der gjorde det muligt for Nikolaj at leve så længe med sin muskelsvinddiagnose, er Jacob overbevist om. Nikolaj blev 37 år. 

At Jacob i 1987 blev opfordret til at blive konferencier på Grøn Koncert, kom dog helt ud af det blå. Han var på besøg hos Evald Krog, Muskelsvindfondens stifter og mangeårige formand, hvor de sad og drak øl. På det tidspunkt var Jacob Haugaard berømt fra ”Ja dak”-reklamerne for Tuborg Squash sammen med Finn Nørbygaard. 

”Pludselig siger Evald Krog: Jeg tror, du skal være konferencier på Grøn Koncert. Nja… siger jeg så. Det har jeg jo aldrig prøvet før… og så konkluderer Evald: Så siger vi det… Jeg blev faktisk bondefanget,” fortæller Jacob.  

Hele familien med på turné

I de første år som konferencier havde Jacob Haugaard hele familien med. Både hans kone Ilse og deres fire børn, hvoraf Nikolaj sad i kørestol. Dengang var det et dogme, at de ikke måtte bo på hotel, men i stedet skulle indlogere sig hos familie og venner under Grøn-turnéen. Det kom lidt bag på Jacob, som jo var blevet berømt, men der skulle ikke bruges penge på hoteller.

”Det var et cirkus, når vi tog afsted. Nikolaj havde en stor handicapbil, men fjedrene gik nærmest op gennem bilen, så mange mennesker var der stuvet ind. Det var virkelig et cirkus, men jeg vil ikke have være det foruden.”

Klædt ud som ambulance

Jacob Haugaards rolle som konferencier har ændret sig meget gennem tiden, men han har holdt fast i flere elementer, som han kalder sine ritualer i forbindelse med Grøn. Bl.a. skridter han fronten af boderne af hver dag, inden koncertpladsen åbner for publikum. Lidt snak med de frivillige, hvor Jacob er god til at huske, hvad de talte om dagen før, gør det hele lidt mere familiært. 

Jeg er nok den, der kender flest artister i Danmark. Man lærer dem rigtig godt at kende, når man er sammen otte dage i træk.

“Jeg er nok mere en familiefar end en konferencier, og jeg bliver ligesom bindeleddet mellem forscene og bagscene,” siger han. 

Et andet ritual er hans jakkesæt på Grøn, som alle – både frivillige og publikum – efterhånden venter spændt på at se, hvad han nu har fundet på. Men i starten var tøjet nødvendigt.  

“Dengang havde vi ikke storskærme, så ingen kunne se mig, hvis jeg gik på scenen i almindeligt tøj. Derfor tænkte jeg, at jeg skulle klæde mig ud som en ambulance. Stærke farver og noget, der glimter. Det var sådan, det startede.” 

Jeg forbereder mig aldrig 

Når Jacob husker tilbage til de første år af sin optræden på Grøn Koncert, var han på scenen i længere tid og skulle improvisere og underholde publikum mellem kunstnerne. Dengang var der kun én scene og pauserne mellem artisterne kunne være mere end en halv time. Eller hvis det regnede ind på scenen, og artisterne var nødt til at stoppe deres optræden, blev Jacob skubbet ind på scenen med et: ’Gå lige ind og underhold et kvarter’. 

 Man skal altid gå ind foran kameraet, hvis man vil være berømt. Ellers bliver man det aldrig.

”Jeg fandt ud af, at det ikke kunne betale sig at forberede noget på forhånd, for jeg vidste aldrig, hvad der skete. Og jeg blev indebrændt, hvis jeg havde forberedt noget, jeg skulle sige, som jeg så ikke fik brug for. Derfor blev mit varemærke, at jeg aldrig forberedte mig,” siger han og uddyber, at den eneste rolle, man kan skrue op og ned for på sådan en koncertturné, er konferencierrollen. Orkestrene skal altid havde den tid, der er aftalt. 

Dog fandt Jacob Haugaard ud af, at det var praktisk at have en cd med til lydmanden med nogle numre af sin egen musik. Så kunne han give lydmanden et praj om, at han skulle spille f.eks. Hammer Hammer Fedt, som Jacob sang med på. Sådan blev cd’en et andet fast ritual.    

Muskelsvindfonden i en nøddeskal 

Efter Jacob Haugaards mening har Muskelsvindfonden via Grøn Koncert været med til at revolutionere endagsfestivalerne. Og han er ikke bleg for at kalde det en verdenssensation, da Muskelsvindfonden fandt på at flytte koncertpladsen fra den ene by til den næste over natten. Ingen troede på, at det var muligt, men pga. de mange frivillige, der altid har været på Grøn, og Muskelsvindfondens tro på, at det kunne lade sig gøre, selv om det dengang ikke var prøvet før, er det nu lykkedes i 39 år. 

”Det er Muskelsvindfonden i en nøddeskal,” mener Jacob, som kan huske, at de for at overbevise tvivlere på, at det var den samme scene, der blev flyttet til et nyt sted næste dag, skrev noget på scenekonstruktionen. Når tvivlerne så næste dag tjekkede scenen på den nye koncertplads, stod teksten der. Det var ikke en ny scene. 

Foto: Privat