MIKROFONHOLDERI

17-årige Johanne skrev et brev til kommunen – og det virkede

Socialpolitisk konsulent i Muskelsvindfonden, Eva Christensen, roser Johanne, som tog sagen i egen hånd og skrev et brev til sin sagsbehandler om sine problemer med at komme på toilettet udenfor hjemmet.

Eva-Christensen-aspect-ratio-1917-1263
100%
Af Eva Christensen
06. marts 2025
Læsetid 4 min.
0

En del børn, unge og voksne med muskelsvind har et hverdagsproblem, som de færreste privilegieblinde uden handicap kan sætte sig ind i: De har svært ved at komme til at tisse.

Problemet er selvsagt større for piger, end for drenge på grund af den måde, vi er konstrueret på. Til tider kan det undre mig, at det er lykkedes videnskaben at sende mennesker ud i rummet, men vi har stadig ikke løst den udfordring, der handler om, at piger i kørestol ikke kan tisse i en flaske, og derfor må liftes ud af kørestolen, for at det reelt kan lade sig gøre.

For nogle kræver det desuden, at de skal ligge ned for at kunne få bukserne af. Og så bliver udfordringen større, for det kræver både lift og briks.

Så, overvej lige: Hvor mange private hjem har du set i dit liv, hvor der er lift og briks på badeværelset? Hvor mange biblioteker? Skoler? Biografer? Indkøbscentre? Rasteplads-toiletter? Ikke mange, vel? Næ, for i hele landet findes der kun fire offentlige toiletter med ovennævnte indretning, som er åbne efter kontortids ophør. Det betyder, at tusindvis af danskere ikke kan komme på toilettet, når de er udenfor deres hjem.

Så er det jo bare ærgerligt, hvis man ikke lige befinder sig i København, Aarhus, Sønderborg eller Ry og er en pige i kørestol, som skal tisse.

Løsningen ligger lige for

Heldigvis har en del af disse piger en handicapbil. Og i mange år har løsningen derfor ligget lige for: Man indretter kassebilen med lift i loftet og en briks, så pigerne kan komme til at tisse, uanset om de er i skole, i biografen, i indkøbscentret, eller på besøg hos en veninde.

Det er vanvittig godt tænkt af mange årsager. Man undgår dehydrering som følge af, at man ikke drikker væske for at undgå toiletbesøg. Man undgår den isolation, som opstår, fordi man siger nej til at deltage i sociale arrangementer. Og så er der den enorme, ubeskrevne samfundsøkonomiske besparelse, som følger af, at disse piger og kvinder har en bil, som i otte år ad gangen garanterer dem både transport og et tilgængeligt toilet, som er til rådighed, uanset hvor de er.

Når der bevilges en bil, bevilges den nemlig for en periode på otte år. Samtidig betaler de selv en ret betragtelig del af dette transportable toilet/transportmiddel, da der i sagens natur er egenbetaling på handicapbiler.

Det er sund fornuft og win-win for alle parter.

Forskning i kvinders problemer med at komme på toilettet

Kvinder med muskelsvind, der er kørestolsbrugere eller dårligt gående, har ofte store problemer med at komme på toilettet, når de ikke er hjemme, fordi der ikke er adgang til egnede toiletforhold i det offentlige rum, på arbejdspladser og i studiemiljøer.  

Netop det har RehabiliteringsCenter for Muskelsvind lavet et større forskningsprojekt om med det overordnede formål at afdække, beskrive og afprøve løsninger på de problemer, kvinder med muskelsvind oplever i forhold til at kunne lade vandet uden for hjemmet. 

Læs om projektet og se resultaterne her.

Læs også om Sarah Glerup, som deltog i projektet, her.

Der mangler sund fornuft

Den sunde fornuft er dog ikke slået igennem alle steder.

I en konkret sag, hvor 17-årige Johanne søgte om udskiftning af sin bil, var kommunens udgangspunkt, at den særlige indretning i en bil ikke skulle tage højde for behov for toiletbesøg, selv om Johanne har disse indretninger i bilen i dag.

Det lå derfor i luften, at der ville falde et afslag på lift og briks i bilen. Og vi har da også set afgørelser fra Ankestyrelsen, som stadfæster den slags afslag ud fra en noget rigid fortolkning af regelsættet; Den går ud på, at bilen skal dække et transportbehov og ikke alle mulige andre behov.

Men sagen er, at hvis ikke man kan tisse andre steder end i eget hjem, så kommer man næppe til at bruge sin bil særlig meget. Og så bliver transportbehovet jo altså ikke dækket.

Og det virker ærlig talt, som om også Ankestyrelsen har glemt den sætning i loven, hvor det fremgår, at der kan bevilges særlig indretning, hvis ansøgerens helbredsforhold taler for det.

Fra børn skal man høre sandheden

Heldigvis har man i vedtagelsen af Barnets Lov særligt fokus på børns rettigheder. Især retten til indflydelse på de forhold, som vedrører dem, er eksplicit nævnt.

Og heldigvis er Johanne Gommesen på 17 år skarp i pæren. Og helt i tråd med intentionerne i Barnets Lov om ret til indflydelse valgte hun selv at tage affære.

Smilende person med langt hår iført en sort "Worldwide" skjorte, siddende udendørs med en naturskøn baggrund af slørede bjerge og et slot. Himlen er delvist overskyet, og personen holder en orange genstand.

Foto: Privat

Hun skrev et brev til sin sagsbehandler, som vi her bringer i fuld længde. Fordi det er formidabelt. Og fordi det virkede. Johanne får en bil, som også kan bruges, når hun skal tisse. Der er al mulig grund til at rose kommunen for at ændre holdning.

Tryk på brevet for at læse. 

Et håndskrevet brev fra Johanne, der diskuterer hendes ønske om at deltage i aktiviteter, møde venner, få adgang til fællesskabet og reflektere over tidligere problemer. Brevet er inderligt og udtrykker håb om hjælp til at forbedre hendes livskvalitet.

Eva Christensen
Socialpolitisk konsulent og klummeskribent

Del din mening

Skriv et svar

Ingen resultater